Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - II. Hvorledes det videre gick til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 21
Da klagede de sin Nød for mig, den ene efter den anden. For
hand vilde hafve alting giordt oc alt paa een Gang. Ieg bruger
icke mine egne Ord, men Aadel Knutsdotters som var hans anden
æcte Hustrue. Hun døede ved Kyndelsmøs. Men noget før sad
hun i den store Stool i Grøntstuen og kalte mig ind; for hun hørde
mig i Kiøckenit. Da var hun meget svag og skalf paa Handen.
Ieg spurte, hvad det nu var i Veyen. Det er det i Vejen, sagde
hun, at hand, som er min ecte Herre, han haver slidt mig ud
med Barne Fødsler og Stræv ligesom det Klædesplag, han hafver
nærmest Kroppen, saa nu er jeg færdig. Gud ved, hvem som er
den næste. Dog kanskee veed hand det ogsaa self. Dette sagde
hun. Oc kort Tijd efter døde hun. Men den næste var Birgitte
Mogensdotter, Apothekerens. Oc det var Tremaaneds Dagen siden
salig Aadel gick i lorden, at Bryllopet stod. Skiøndt Birgitte var
it stort, stærckt Qvindfolck, blev hun saa angst, da hun hørde,
hun skulde blifve hans Ectehustru, at hun siden fyldte sig med
stærcke Dricke, naar hun kunde komme til af dem, Apothekeren,
hendes Fader, handlede med. Hun hafver self fortaald mig, hvor-
for hun begyndte med Dricken, og dette var Grunden. Men hun
sloges med ham, naar hun var fuld, og endte med at tage Lifvet
af sig med Forgift. Dette hafver Doctor Mogens Mauritius siden
fortaalt. Hun døde icke af Drick, som dengang sagt blef. Hun
var gift i tre Aar oc hafde to Sønner med hannem. Ialt hafde
hand trætten Børn, skiøndt hand icke var gammel Mand, da han
døede. Den ældste Adler slog hand døf paa begge Øren, saa han
gaaer her som it Fiaan.
Self om ieg med mine ringe Gafver skildre kunde som hand
var mod Hustruer, Tyende, Barn oc ellers, naar han blef vreed,
saa vilde ieg dog icke. For vi saa det i hans Bortgang, at Gud
self i sin urandsagelig Naade (ja, sandelig den er stoor!) hannem
tilgifvet hafver. Hvorfor skulde saa icke vi Mennisker, mod hvilcke
hand haver syndet meeget mindre, icke giøre det? Som oc bispen
sagde i sin kostelige Mindetale ofver hannem. For hans Begrafvelse
blev holdt stor og prectig. Ieg hafver aldrig seet Magen. Ieg kunde
fylde fleere Sijder, hvis ieg vilde opregne de Standspersoner, her
vare med, og næfne hvad her i tre Dager blef talt, spiist og
druckit. Hand var oc mectigere i lefvende Lifve end nogen anden
Mand, som værit hafver i denne Stad. Ingen uden Kongen self
hafde noget at sige, saa længe hand var ved Kraft. Ogsaa var
hand kunstforstandig; i saa maade nemlig, at han hielpte Folck
med det vanskeligste, især i deris Regnskaber og Byggerijer. Ieg
hafver berettet om Kircken; men ieg hâr glemt at fortælle, at han
var stor Skibs byggere tillige. Hand kunde det fra hand som liden
Gut færdedes der paa Værftet og senere i Kiøbenhafn paa Holmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
