Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - II. Et geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Nu kunde det synes ufatteligt, at ikke John hadde tænkt sig
hvorledes dette måtte gå; at han ikke kunde forstå, at efter det
med katten og det med havens fineste frugttræ måtte alle men-
nesker straks gjætte på ham. Kanske tænkte han sig at det ikke
vedkom andre æn ham og den vesle gutten? eller at hans far
hadde lovt ham at han aldrig mere skulde få bank? — John
kom frejdig op fra sjøen; allerede i havelågen begynte han at
skræppe av hvad bedrifter han hadde øvd den dag. Da kallte
faren på ham fra det åpne vindu i stuen. Gutten svarte ja, så
det klang, og var op ad den store trap i en svip.
Straks han så trøjen på bordet og en ny velkvistet pisk lagt
tilrette ved siden av trøjen — det tok intet sekund, så var han
gråhvit som kalk og tapte vettet. Han drejde rundt i ring, der
han stod, og ikke med sin vanlige stemme, men hæst — for han
drog vejret den gale vejen — skyndte han sig: „Det er ikke mig,
det er ikke mig, det er ikke mig, det er ikke mig!“ — og ved
at se faren løfte pisken, da lynsnart med stemmen den rette vejen:
„Jo! Det er mig, det er mig, det er mig, det er mig!“
„Vil du be om forladelse!“
„Ja! Ja! Ja! Ja! Ja!“ og på knæ og med hænderne korslagt
over hodet: „Om forladelse, om forladelse, om forladelse, om
forladelse!“
„Og vil du be gutten om forladelse?“
,Ja! hvor er gutten? Lad os gå til gutten?“ — han var oppe
og ved døren, stirrende med rædsel på faren. Denne fulgte ut
med pisken; men han turde ikke slå.
Foran den vesle gutten fallt John igjæn på knæ. Og så flådde
han av sig sin egen trøje og vest, og gav gutten. Ingen hadde
bedt ham om det. En engelsk gullmynt og et par norske sølv-
penger lå i vesten. De fallt ut. Han gav også dem straks. Nu
blev faren rørt, og måtte gå. Da arbejderne snart efter sat til
bords, spilte John atter apekattene fra Gibraltar for dem. Så kom
han til sin far, tillidsfull, og spurte om han ikke måtte få gi ar-
bejderne noget med hjæm av alt det de hadde tat op idag. Det
fik han, og han fulgte med dem for at hjælpe dem at bære det.
Faren stod i vinduet. —
Johns næste bedrift var tilsjøs. Kanske hadde han nu lært at
visse ting var farlige til lands. Så stod det igjæn at prøve om
ikke sjøen var fri. Han begav sig i båt med en liten gut, som
han ændelig vilde kaste ut, forat han selv kunde redde ham. Han
hadde kanske læst noget slikt; eller det var guttens angst han
vilde se. Og den fik han se. Den lille kunde nemlig ikke svømme
det gran, og han trodde han ved at vise sin skræk kunde bringe
den andre til at forstå det og til at opgi det. Men umuligt. Gut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
