Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - V. Husliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 41
i et ægteskabeligt samliv hadde ret til eller ej. Aldrig hadde hun
talt med nogen om det, aldrig læst. Smærten fordelte sig litt efter
litt i overvejelser; hun tok fat på sit arbejde igjæn, og forsøkte
at være som om intet var hændt.
Men John Kurt mærket snart at hennes væsen var et annet.
Siden så han nu og da at hun hadde grått. Hvær gang han her-
efter kom hjæm, spurte han om der hadde været nogen. — Nej.
— En gang hørte hun ham like bakefter spørge gartneren om der
hadde vær’t no’n hos frua, mens han var borte.
Han blev sky for henne og varsom, egentlig usikker. Men i
længden kunde han ikke holde dette ut; blev da med én gang
utålmodig og straks rå. Angret så dette voldsomt, bad tyve gan-
ger om forladelse. Begge deler op igjæn. Tomasine var ikke
nervøs, så hverken skræmte det første henne, eller fik det annet
henne til at ændre noget. Hun var venlig; men altid tilbakeholden.
Så drog det sammen til et større uvejr; det kjænte de begge to.
Overgangene mellem koldt og varmt blev bråere; de forut-løpende
kastebyger hvassere, stillheden og lummerheden bakefter farligere.
Og midt i dette kunde han så igjæn være så utrolig snill, så
naturlig glad og hensynsfull, at hun glæmte alle bebudelser og
overlot sig til det håb at de uten noget bestemt opgjør, bare ved
hennes stille værgemål, som han forstod in i det fineste, skulde
få deres samliv forvandlet til hvad hun tænkte ved et sædvanligt
hæderligt ægteskap.
En eftermiddag kom han in fra haven, hvor han hadde arbejdet
hele dagen; han skulde bytte klær: ti han var inbudt til stor
herremiddag i byen. Han gik in i soverummet, kastet av sig frak
og vest, kom igjæn og talte om at ta bad; drev et par ganger op
og ned, som overvejde han noget; hun kjænte det var ikke tryggt.
Selv var hun pyntet for at gå i byen til en veninne; han gik forbi
og mønstret henne. Hun tænkte det var best at fjærne sig.
Da han så hun gjorde sig færdig, foreslog han at hun skulde
bie; så gik de sammen. Hun unskyllte sig med at hun var væn-
tet. Men den „sladderen“ fik de da tidsnok begynt på; nu kunde
hun hjælpe ham litt.
Hun spurte hvormed. Det tålte han ikke. Hun hadde ingen
ret til at spørge slik. Hun var overhode ikke lydig; hun hadde
ænnu ikke lært det. Hun burde dog vite at nu hadde hun fåt en
herre, og at hun måtte være ham underdanig „i alle ting“. Det
var selve Bibelen som sa det. — Til svar satte hun sin hat på;
den lå færdig på bordet — den, hennes parasol og mantille. Han
blev nu rasende, og spurte om hun ikke trodde han skjønte henne?
Hun skulde være så meget bedre, hun, æn han, og derfor be-
standig på vakt imot ham? Ganske visst hadde hun ikke hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
