Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - I. En detronisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
skjule håret, som så længe hadde ærgret henne, og i dets sted
bære noget som var synligt — nok er det at nætop nu optrådte
kappen. Den måtte og skulde gutten straks ha væk. For hans
skyll hadde hun foreløbig offret brillerne, som han også hadde
svoret krig; men kappen vilde hun ikke offre. Nu er der mangen
en som kan finne sig i at tape magtens virkelighed, men som
ikke finner sig i at tape dens symboler; og dette at kunne herske
over morens hår og hode — det var et stolt, et ophøjet magtens
tegn, som han ikke vilde gi slip på; og så stod der et slag.
Men han gav sig, ænnu før det nådde frem til centrum. Hans to
små hænder blev tilbakeslåt gang på gang, og hvær gang stærkere
tross hans skrik, og pludselig kastet han sig til hennes hals, og
den lille krig ændte så nydelig.
Hun nådde frem til hans toårs fødselsdag som en lykkelig mor.
En engelsk veninne, som hun stadig vækslet brev med, siden hun
ingen længer omgikkes her i byen, hadde til den store dag sendt
henne David Copperfield av Charles Dickens, som den gang
var Englands yndlingsroman. Boken kom en dag for tidlig; hun
læste straks et langt stykke i den, og alle dens livfulle billeder rin-
get sig om lille Tomas på hans morgendag, da han skulde optræ
i nye klær fra top til tå. Hun drømte om lille jip og lille Tomas.
Hun vågnet på fødselsdagen noget senere æn han; men han
lå ganske stille. Den hele nat hadde han ikke uroet henne; i to
måneder hadde han næsten ikke gjort det. Lykkelig og stolt hilste
hun på ham.
De første timer henfløt i en eneste fryd. Klokken 9 sat han
på gulvet i stuen i sine nye klær, omringet av alle de leker som
hun og hennes familie hadde git ham; selv sat hun i full puss
henne ved vinduet og læste i David Copperfield; hun hadde prøvd
at åpne for den friske luft; men vårdagen var noget kold.
Da blev hun kallt ut i kjøkkenet. Han likte aldrig at hun gik
fra ham; men nu sat han så optat der at hun måske kunde våge
det; dog brukte hun den forsigtighed at gå in i soverummet og
derfra over gangen ut i kjøkkenet. Hun lot kjøkkendøren stå
åpen, om han skulde finne at hun var for længe ute, og begynne
at rope. Men det gjorde han ikke, så hun blev til hun var færdig.
I stuen var stillt; mistænkelig stillt. Han hadde nemlig lagt
nøje mærke til den bok hun læste i; for efter engelsk skik hadde
den en broget perm med billede på. Han hadde set hun la den
på bordet. Også han hadde lyst til at læse litt i den, når det
kunde ske uten avbrytelse. Han slap alle leker, straks han var
ene, rejste sig, stabbet avsted, skjøt en tøjskammel hen, da han
ikke straks fik godt tak, rev boken ned på gulvet, og satte sig selv
der. Det varte en stund før han gjorde den erfaring som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
