Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - IV. De siste år i haven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
da var også straks jænterne med på det. De roste Tomas for
hans ridderlighed mot dem; han var også selv stolt av at være
ridderlig; men tilsammen kunde han og de være dygtig uridder-
lige mot Karl, uten at det fallt dem in at de var det. Som da
Tomas hadde funnet på, at hvær gang Karl viste sig, skulde de
styrte in på ham én for én og børste hans klær med hænderne,
allesammen, fordi han var så rædd om sit tøj; han hadde jo hat
så lite. Han blev børstet og børstet, til han gråt. Og da het han
straks „bønneskitten“ eller „tårepersa“. Værst blev det da det
viste sig at Karl, som både var ældre og meget større æn Tomas,
allikevel var vekere. Så måtte jo Tomas syne sig, og dette gik
over til mishandling.
Nu var det i grunnen ikke Karl meget imot at være martyr;
for ham stod det som noget stort. Men dette opdaget de andre
snart; de kunde ikke tåle det for sit liv! Fra det øjeblik av fik
han det meget værre.
Men hvor var Augusta under det som her utviklet sig? Augusta
var god mot Karl, og jo slemmere de andre var, jo snillere blev
hun; men hun blandet sig ikke in i hvad de andre foretok; over-
hode alt voldsomt drog hun sig i senere tid mer og mer ifra.
Hvær gang Karl tydde til henne, var han imidlertid sikker; der-
for skedde det også oftere og oftere, tilsist bestandig. Han turde
ikke komme i haven uten henne.
Tomas var for stolt til at la sig mærke med noget; men han
lot Karl ungjælle. Især da Tomas i en pianotime klaget, og hun
svarte „at så fik det være, intil Tomas blev så bra en gut som
Karl; for derpå fejlte det meget;“ — da svor han hævn. Lørdags-
eftermiddag var Karl altid på kirkegården for at sætte friske
blomster på sine forældres graver. Første lørdagseftermiddag han
gik med kurven, passte Tomas ham op i alléen; der bad han
ham love ikke mer at tale med Augusta. Men den ellers så føje-
lige Karl vilde ikke love det, og da Tomas slog ham for det, vilde
han slet ikke. Tomas slog ham og slog ham; „ja, han fik slå
ham, alt han orket; — men at tale med Augusta opgav han ikke“.
Rent ute av sig selv sparket Tomas til ham på et farligt sted; den
andre gav et stort skrik og segnet.
Tomas måtte selv besørge ham hjæmbåret, selv løpe efter læge,
og mens han med angstens og fartens sved på sin panne satte
avsted forbi hvor Karl hadde segnet med øjnene på ham, for-
vandlet Karis billede sig; den hjælpeløse, tause gut, som la sig
ned og bad foran sin seng den første kvæll på det nye sted, fejret
sin Opstandelse i hans sjæl. Tomas skyndte sig hjæm igjæn foran
lægen; han måtte i fart, uten at nogen så det, knæle hvor Karl
hadde segnet, og der gråte og be.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
