Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - V. Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 79
også fædre sat pakket mellem Ungerne for at høre på ham der
oppe i klasserne.
Så kan man forklare sig hvorfor tilstrømningen nu var
så stor.
En stygg, rødhåret, fregnet fyr, med temmelig bred næse, grå
mysende øjne uten øjenhår, i alle fall rent usynlige, og med en
smallæbet munn som hans far. Og dog sagdes det at hele jænte-
skolen sværmet for ham. Man vilde se og høre hvad dette var
for noget; derfor tre damer på én herre i de flokker som stævnet
opover.
Fra den store trap foran huset var gjort vej til højre rundt om
façaden og videre rundt om fløjen til bakgården, den almindelige
skolevej. Der i gården lå også det nye gymnastiklokale. Men ved
ingangen til det, oppe på trappen, var sat vakt, og utenfor rundt
om var en mængde mennesker stoppet op, som protesterte med
tildels højrøstet tale mot denne behandling. Andreas Berg var den
som skulde passe på at kun „forældre“ slap in. Inbydelsen hadde
uttrykkelig lydt herpå; men dette var blet overhørt eller ikke
forståt; eller man vilde friste allikevel, og gjorde nu mudder.
Naturligvis var dette mest yngre.
Det vakte stor munterhed, hvær gang en ældre der ikke officielt
var anerkjænt som far eller mor, blev vist tilbake. Anton Døsen
— også kallt „franske Døsen“, fordi han hadde levd flere år i
Frankrike og nu handlet med franske galanterivarer næsten bent
overfor frøknerne Jensen ved Bommen — presenterte sig som
„far“, og vilde in; han hadde aldrig været gift, den samme fran-
ske Døsen. Stor munterhed! Den urokkelig alvorlige Andreas
Berg viste ham tilbake, og franske Døsen spurte hvad fanden der
så skulde til for at få slippe in? Om han måtte til byen for at
skaffe præsteattest på at han var far?
Franske Døsen hadde nemlig det privilegium at bekjænne højt
alle sine synder; folk vilde gjærne høre dem. Hans butik var
tross hans lette sæder og tale meget søkt; konkurrencen med de
to skjæve frøkner Jensen, hvad modepynt angik, var ikke farlig.
Men se; der kom jo frøknerne Jensen, og de slap in! Stor jubel
i forsamlingen! For det visste dog alle mennesker at frøknerne
Jensen hadde ingen barn født; Vorherre bevare os! Andreas Berg
forklarte, at det kom av at de hadde en søsterdatter på skolen.
„Var det derfor de ingen barn hadde født?“ — „Nej, det var
derfor de fik komme in; de var i forældres sted.“ — „Men,“
mente Døsen, „det måtte da være mere at være far æn at være
i fars sted?“ — Stort bifall. — „Forresten var også han i fars sted
for dem han gav kost og løn; var han ikke det?“ — Herpå inlot
Berg sig ikke. Nu kom byfogden og frue. Dem vilde Berg heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
