Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - V. Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke la passere; for de var ikke forældre“; ej heller hadde de
plejebarn på skolen.
Døsen ropte bravo og klappet i hænderne, og en mængde med
ham; man stormlo. Alle kjænte jo byfogden og ælsket ham ikke;
så nu væntet man sig moro. Han var også øjeblikkelig så sint
at han ikke kunde snakke; men stammet og gestikulerte. En lang,
smal fyr med briller og et smil — ikke av munterhed eller den
sort; nej, av dårlig mave; præget herav lå over hele hans for-
vredne ansigt.
Ændelig fik han mæle og spurte Andreas Berg „om han var
gal?“ Og fruen, som ved slike lejligheder gjærne skyndte sig at
komme i forkjøpet, bemærket at ingen forsamling i byen kunde
stænge for byfogden. Dette gjorde ikke det minste intryk på
Andreas Berg; han gav sig ifærd med at åpne for andre som
kom, og som virkelig var forældre, og lukket så igjæn. Nu måtte
Døsen tale byfogdens sak. „Andreas Berg burde forstå, at når
byfogden ikke hadde barn, så var dette ikke byfogdens skyll; ja,
ikke hans frues heller.“ — Forfærdeligt bifall. — „Forældrenes
paradis kunde ikke ganske lukkes for byfogdens av den grunn,
så længe ...“ han kom ikke længer; byfogden spurte „om han
var gal?“ — „Ja, på Deres vegne, hr. byfogd!“ svarte Døsen. —
Å, for latter!
I det samme kom skomaker Nils Hansen med sin lille hustru.
Ham hadde da byfogden de hundre ganger spurt „om han var
gal?“ — så Nils Hansen lo, straks han hørte ordet. „Hvem er
nu gal?“ spurte han.
„Det er Andreas Berg!“ svarte byfogden.
„Nej, det er mig,“ ropte Døsen.
„Det er byfogden!“ skrek nogen i flokken.
„Tænk,“ siger byfogden til Nils Hansen, „Andreas Berg har
den uforskammethed at — at — at nægte min hustru og mig at
— at — at komme in!“
Man så på Nils Hansen at han fant dette morsomt. Fru Laura
derimot blev forundret og spurte Berg: „Kjære, hvorfor det?“
Men dersom hun trodde at bevæge Berg til at svare, tok hun fejl.
Han åpnet for skomakerens: „Værs’go!“ sa han. Og de måtte
in. Men de hørte Døsen rope efter dem: „Byfogdens slipper ikke
in, fordi de ikke har fåt barn!“
Dette hørtes inne i salen; en lang hundrefold latter kom rul-
lende ut; og utenfra rullet et stort lattersvar tilbake mot døren,
i det samme den stængtes efter Nils Hansens.
Mens salen fylltes av samtale, begynte utenfor en ny bevægelse.
Amtmannen var kommet. Fru amtmannen hadde tat en fremmed
dame med, som Berg ikke vilde slippe in; bare „forældre“ var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
