Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - I. En stor tale og en liten by
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 103
skolens sangundervisning, instuderte større kor og muntrere numre;
også det gav fællesskap.
Men tross alt viste der sig oprørstegn. At disse hvær gang
tapte sig, skylltes især Karl Vangens morgenopbyggelse med
elever og lærere.
Karl var ingen højt begavet ånd; men han hadde én egenskap
som opvejde megen ånd: han hadde aldrig sagt en usanhed. Han
sa en ting nøjagtig som han følte den; ingen og intet fik ham ut
over det. Og da hans liv var blet inviet av sorg og siden for-
vandlet til glæde, så ejde han uttryk for begge, og det like in i
stemmen. Den tok.
Han bad så inderlig til Gud om skolefred; striden utenfor måtte
ikke kunne komme op over trappen her. Vi her, vi mente det
da bare godt med hværandre; ikke sant? — Der skulde ikke
mere til, så begynte nogen at gråte. Engang la han til, at han
hadde fullmagt til at sige, at den som i minste måte tvilte på
skolen, skulde nårsomhelst få gå; opsigelsesfristen gallt ikke.
Dette måtte de allesammen mælde sine forældre; de måtte fortælle
dem om de var tilfredse her eller ej, nøjagtig som det var.
Hadde skolens fiender fåt rede på hvilken magt Karl Vangen
ejde deroppe? Nu rettedes nemlig angrepet mot ham. Til-
skueren bragte et stykke, overskrevet: „Til personel kapellan
Karl Vangen!“
Man hadde agtelse for hans moral som for hans gode vilje;
derfor undret man sig i højeste grad over at han kunde slutte sig
til anskuelser som dem, der her var uttalt. „Ingen som ikke var
altfor lidet begavet, eller altfor godtroende“ (ordret), kunde ta fejl
av at det gallt at skyte religionen til side og at få naturfagene i
højsætet.
Dette løste en hel skred. Et eneste av disse stykker meddeles.
Den, som skriver dette, kan ikke undlade at udtrykke sin Sorg
over, hvad han oplevede, nemlig at da en fræk Røst spurgte fra
Kathedret i Pigeskolens Gymnastiklokale, om det ikke var saa,
at alene yderlig faa ligger for at blive religiøst grebne til Varighed,
da blev 4 — fire— Præster siddende! Sagde de i sit Hjerte
ja til en saa bespottelig Tale?“
„Er da ikke Jesu store Budskab udgaaet „til alle Folk“?
(Se Matth. 28,19; Mare. 16,15; Lue. 24,47; Ap. Gj. 10,42—43;
Coloss. 1,23.)“
„I den Grad udgik det til „Alle“, at først og fremst kunde det
forstaaes af de Enfoldige. (Se Matth. 11,25; Luc. 10,21; 1. Cor.
1,19-27; Rom. 1,21—22.)“
„Dersom ikke ubetinget Alle ligger for at blive grebne af den
guddommelige Sandhed til Varighed, hvilke forfærdelige Slutninger
kunde saa heraf ikke drages?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
