Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 121
ikke hvad de skulde ta sig til; hun avbrøt despotisk det påbe-
gynte; befalte noget annet, men stanste også det. Lovte og holdt
ikke — kjedet sig.
Og det var nætop som denne periode hadde begynt, at Milla
kom på skolen.
Torsdagskvæll hos fru Rendalen — Tomas skulde just læse højt
for dem et nyt skuespill — stanste Tora Holm tilfældig foran Milla
og så på hennes nye sorte kjole, som var en annen æn den hun
brukte på skolen. Idet hun tegnet med fingeren uten at komme
kjolen nær, siger hun: „Garneringerne burde ha gåt så, og ikke
så — og helst været smalere.“ Hun væntet ikke svar; hun gik
videre, og satte sig.
Dagen efter, ænnu før morgenbønnen begynte, kom Milla hen
til henne og sa takk; hun hadde nu prøvd det og funnet det var
rigtigt. Der blev ikke tid til mere. Men i første frikvarter søkte
de uvilkårlig hværandre.
„Hvorledes kunde De straks se det?“ spurte Milla.
„Det der hadde jeg nylig prøvd på en dukke,“ svarte Tora.
„På en dukke?“ spurte Milla med en let rødme.
Så følte Tora at det skulde hun kanske ikke ha røbet; hun var
altid usikker på det rigtige. Gud, for et fint instinkt Milla Engel
måtte ha, som ændog blev rød på hennes vegne! —
„Så De steller med dukker, De?“ sa den næste dag Milla
smilende, idet hun gled forbi.
Tora forsikkret ... ja, det var ikke til at fatte hvad det egentlig
var hun forsikkret; om det var at hun virkelig hadde et par
dukker, eller det var hennes søsken som hadde dem; om det var
at selv gifte koner ofte hadde dukker, så det kunde ikke være
noget galt i det, eller det var at hun udmærket vel inså det upas-
sende deri, såsom enhvær alder burde stelle med sit ... Bergen-
serinnen sang op om alt dette og mere til, og Milla smilte.
„De vil ikke se inom til mig i eftermiddag? Vi er kommet
hjæm fra landet nu.“
Tora visste ikke av før hun hadde nejet. Siden var hun grue-
lig lej over det med.
Men klokken 6 stod hun der.
Tora vilde frem og op. Hun måtte ikke fastholdes av et hjæm
som hennes, av en Skjæbne som den der her truet. Selvfølgelig
gik hun på, men var samtidig rædd.
Konsul Engels våning var omtrent den eneste i byen som
holdtes lukket også om dagen. Når man ringte, kom til visse
tider en tjener, til andre en stuepike og åpnet. Så stod man inne
i et hus hvor de samme Brysselertæpper gik over ganger, trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
