- Project Runeberg -  Samlede værker / Tredje bind /
137

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - III. Foreningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 137

dent, sekretær, ilægge mulkt! ... Alle de fantasier dette jaget op
— ikke i de øverste klasser alene, men i alle, like ned til den
hvori de minste sat og stavet og sang viser om katten ... hvad
der blev for et liv under og over bordene, hviskende i timerne,
stormende i frikvartererne!

Når en skole angripes av et spørsmål som der ikke får tales
højt om i timerne, er det til fortvilelse for lærerne. Ingen læser,
ingen hører, ingen holder orden eller husker. Vil man ha rigtig
moro av den hemmelige bevægelse i klassen, bør man ikke gå
foran; da holder de inne — nej, stille sig bakerst og se på flæt-
terne. Man skulde tro de hadde fåt selvstændig levende liv. De
hopper, de danser, de krøller sig og utfolder sig; farveforskjellen
blir i denne overvættes uro komisk. Alle de brandrøde, blekrøde,
brunrøde mot de mørke, der ser ut som våte av vand eller glin-
sende av olje, eller er mattmørke som grudd; mot dem som er
sorte utenpå og brune inneni, og de helt ravne-blåsorte; mot de
lyse i alle slags tinter av grått, av gult eller i en skidden blanding
av begge med grønt til grunnfarve; ... i det hele tat alle disse
umulige overgangsfarver som hører alderen til. Flætterne er ivrige,
som snakket de med hværandre, gjorde kunster for hværandre,
sprang mot hværandre; livet bak på ryggen gir en tro refleks av
det foran.

I „foreningens“ første, d. v. s. konstituerende møte blev Nora
valgt til præsident. Tinka var så vant til at alt arbejde læssedes
på henne, så hun visste på forhånd at hun blev sekretær, og det
blev hun da også — enstemmig. Det hadde den fordel, mente
Nora, at så kunde hun skrive ut forhandlingsprotokollen for Fre-
derik. Første bestemmelse var rigtignok at alt skulde være hem-
meligt; men Tinka var jo forlovet.

Ellers begynte de uten skrevne regler; men Frederik krævde
fra Kristiania på det aller bestemteste love. Han sendte et utkast
med mulkt for fraværelse, mulkt, når nogen vægret sig for at
gjøre hvad der pålagdes, mulkt for annen gangs forstyrrelse, mulkt
for at unlate at stemme. Men pikerne tok det mere praktisk æn
han — „tosken“, som Tinka ved denne lejlighed kallte ham; i al
stillhed utarbejdet Nora og hun et nyt lovforslag; det blev i næste
møte forhandlet under megen kommers; love syntes de ikke at
ha sans for.

I byen drev man skøj med „foreningen“; der var også dem som
fant den upassende; der var såmæn dem som fant den farlig. Men
da der samtidig kom et skuespillerselskap til byen, og dets for-
nemste spilledag fallt på „foreningens“, uten at dennes medlemmer
på et par untagelser nær kunde formåes til at offre „foreningen“,
betragtedes dette som en generalprøve på „foreningens“ iver; man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:39:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free