Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - I. Er hun barn? Er hun kvinne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 157
der været blodblanding i ætten og været øvd motstand mot dens
vaner; men Tomas Rendalens opdragelse og kamp var mønster-
værdig ved sin energi. Hemmelighedsfullt spurte Vangen om hun
hadde lagt mærke til Tomas’s properhed, utsøkte toilette. Om
hun hadde fornummet den lette, næsten umærkelige duft av fin
— å, så dyr! — parfyme. Den fulgte ham altid. I det uændelige
vasket og badet han, Ja den unge præst rødmende til. De
fleste trodde dette kom av forfængelighed; og forfængelig var han.
Men kunde hun ikke ane hvad det betydde? Tomas Rendalen
hadde gjænnem sine kampe til slut vunnet samme trang til,
samme hellige følelse for renhed som den unge piker er født med.
For ham var legemets pleje og utstyr og duft et- slags tempel-
tjeneste — ganske som for unge kvinner, når de har råd til det,
og får tid til det. Yttringer av Tomas hadde latt ham forstå det;
han var sikker på at det var så. Ja, det var besynderligt at det
nætop tok denne form; ikke sant? Men det kom kanske av at
han var opdraget blant piker. Hvad mente hun om det? — Karl
Vangen fremsatte denne siste gisning med megen unselighed; det
var ham av en eller annen grunn magtpåliggende, at hun tydelig
forstod at man kunde være et dadelfrit mannfolk uten nætop at
pynte sig og dufte sig.
Fra samme stund hadde Tora Holm én til at sværme for —
én til på sit rike repertoire!
Nu inbildte hun sig at forstå Rendalens livsplan og gjærning
iblant dem ...! Og forstod hun ikke, eller rettere, tænkte hun
ikke over grunnene til hans stemnings-uro, hans forholdsløshed —
den forstyrret ikke mere hennes billede av denne „energiske“ natur.
Hun ælsket ham! Der var ikke annet ord for det, at hun kunde
gjøre for ham hvad det skulde være. Og således fortalte hun det;
fortalte det først til sine nærmeste veninner, så til de næst-
nærmeste, så til de næst-næst. Med uopslitelig styrke strømte
samme historie i samme stemning for tyvende gang ut til de siste
av hele deres veninne-kjæde, før næste dag var omme! Så megen
begejstring smitter; var der ikke sværmet for Tomas Rendalen før,
så sværmedes der nu. Tross det røde hår, den fregnete hud, den
brede næse, de blakke, mysende øjne, det øjenbrynløse, urolige
ansigt ... han var idealet for en mann! Han kjølte det selv noget
av, når han kom i klasserne, og begynte at løpe langs bænkene
uten at se på en eneste av dem. Eller når han hissig — ja fy-
kende sint, så de hoppet — kastet sig over noget som forstyrret
undervisningen — for han var ikke til at spøke med! — Men de
fik sit begejstringsbillede sammen igjæn, straks han var gåt; eller
især hvis han den dag var oplagt, og tok fat på sin energiske måte
med stor, klar fremstilling — da var der ikke hans make.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
