Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - I. Er hun barn? Er hun kvinne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
slutte sig til én av disse flokker, når den vilde gå fri for mis-
tanke, mens den vejdet sine snarer.
Naturligvis var de der alle fire; de traf nogen sure veninner fra
pensjonen et stykke nedenfor, og slog følge med dem. De laget
det så at de ikke gik over torvet før nætop til bestemt tid. Og
ganske rigtig; — du forbarmende! —: øverst på torvet, just forbi
alléen utover mot højre, strøk i det samme Karen Lote; ingen
tok fejl av hennes ranke figur, grå kåpe og hattens fjær. I den
grad var det alle fire uvæntet at møte henne, at dersom disse
fra pensjonen ikke hadde været så tvære og trætte, hadde de set
de fires forlegenhed. — Kunde det virkelig være Karen Lote?
Der drejde hun om mot venstre igjæn; synlig for al værden
gik hun altså her og væntet på nogen.
De stirret fra henne på hværandre; de lo ikke, de gjorde ikke
et tegn; de var forskrækket.
Men det slog om, da de så den lange tegnelærerinne svinge
frem og in i alléen ovenfra! Hun kom raskt nedover mot dem;
hun var nemlig sat stævne i alléen til samme tid! Milla krøp bak
Tora, Tora vilde også gjærne ha krøpet bakom nogen; de måtte
finne på fantestreker for at få påskudd til latter. Da tegnelærer-
innnen i feber og hast strøk forbi, hadde de just fåt Tinka Hansen
kvælvt ned i en grøft, som til alt hæld var tør.
Nu blev de opsat på at vejde de to andre snarer også! De
fulgte op i pensjonsrummene, hvorfra de kunde se over gården;
de hadde sat miss Hall stævne bak gymnastikken; men hvis hun
ikke rent ut stod stille der bak, så var hun der ikke. Stort likere
gik det heller ikke på deres utflugt over haven mot højre, hvor
sproglærerinnen var sat stævne. Hun kom ganske rigtig ned
gangstien; men det var sammen med flere, hoppende i fullt sprang
oppe fra skogen. Hun så sig ikke engang omkring. Hadde hun
læst brevet, så hadde hun tat det for spøk. Selv smuttet de fire
gjænnem havelågen ut på den samme vej; de vilde ikke én gang
til møte Karen Lote.
Men det var hændt noget nogen timer i forvejen som, hvis det
ikke hadde stanset, vilde ha bragt alt for dagen, og da hadde
ingen av de fire mere sat sin fot på skolen.
Miss Hall hadde omtrent kl. 6, da hun kom hjæm fra sin tur,
meget nervøs, meget bestemt forlangt at få tale med hr. Rendalen.
Hun gav ham brevet, straks han kom. Han tok det, læste det,
holdt det et stykke ut fra sig og gav sig til at le; og da hun tok
det alvorlig, lo han ænnu mere, tilsist overgivent. — Ti minutter
efter hadde han et brev fra miss Hall, hvori hun mældte at hun
rejste med første dampskib. Så han rasende rundt efter sin mor,
som han ændelig fant i fjøset. Hånende forklarte han henne det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
