Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - III. Skilt fra de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Bergensk: „Hvis løjtnant Fürst ikke hadde så slet smag, vilde det
ha været lejt for de norske pikerne, det.“
Sommeren kom med stor varme; alle som kunde, var flyttet
ut på landet langs havet til begge sider eller højt op i fjællbygden.
Straks skolen sluttet, forsvandt pikerne; kun nogen fattige blev
igjæn, og Tora blant dem. Nora drog med sin mor til bad; Tinkas
forældre var jo rike folk, som hadde landsted. Anna Rogne var
i byen; med Rendalens hjælp forberedte hun sig for historie-
undervisningen efter Karen Lote, der hadde forlatt skolen. Men
Anna var lite tilgjængelig, og især for Tora på grunn av hennes
forhold til Milla. Og når Tora allikevel vilde forsøke, fant hun
Anna i den grad optat og ængstelig — hun skulde overta de
nederste klasser allerede efter ferierne —; Tora blev kjed av henne.
Tora bodde atter over på tangen hos sin mor (om faren taltes
ikke); bodde på en kvist sammen med to andre søsken i en
hurlumhej og uorden, med et skjænd over sig og en ulyst i sig,
som hun rystet av sig, hvær gang hun lot sig færge over for at
løpe op i skogen over Godset eller på landevejen til højre fra
torvet ut i „lundene“. Dette var et forlystelsessted i skogen ved
landevejen, en stor åpen plass med mange „smålunder“, d. v. s.
ryddede pletter, hvorhen tildels var flyttet bænker og bord. Et
kunstigt net av stier gik imellem dem.
En lørdagseftermiddag hun vilde dit bort og høre musik, men
først inom til frøknerne Jensen for at få følge, traf hun Kaja
Grøndal i byen; hun var inne for at ta imot sin mann; men han
var ikke kommet. Vilde nu ikke Tora følge med ut isteden? Damp-
skibet gik om en time.
Tora var meget svak for inbydelser. Innen en time var hun
tilbake med en stor hatæske, hvori hun hadde sit nattøj og en
hvit kjole.
Morgenen derpå — søndag — stod hun ute på altanen foran
Grøndals lille landhus. Til højre for henne var alle husets blom-
ster nætop flyttet ut for at få regn. Ænnu var det bare tåke,
våt, tæt tåke; bak haven til højre svøpte den furuskogen in; hun
så de forreste trær og noget av det nakne bærg nedenfor mot
sjøen; en mattglimende rand av denne var også synlig. Tåken
lå svært lavt; vejret var uten åndetak.
Hun hørte dampskibet; nylig hadde det pepet der til venstre, hvor
stoppestedet var; nu ilte det videre forbi; hun skimtet i ubestemte
omriss en tættere, mørkere, puttrende tåke i den lyse. Fæstet
ingen videre tanke ved det, men så på stien som førte fra land-
gangen op mellem denne have og den andre; et lavt gult gjærde
midt imot et højt elegant av støpejærn; bakenfor dette gamle trær
i en utstrakt have; der, visste hun, lå flere hus som hun ikke så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
