Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - IV. Jaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 175
land ved Bommen, og gik op gjænnem den, hvilket ikke nætop
var den beneste vej. Men hun visste ikke et vakkrere sted i
byen æn det hus der i den store have ved Bommen, så hun
hvær dag hadde sin glæde av at se på det. Begge deler hadde
tilhørt den Wingårdske familie; men nu var de makeskiftet mot
Fürst’s hus på torvet, hvor Wingårderne fortsatte Fürsternes
handel. Svoger Niels Fürst ejde altså nu huset i den store have
ved Bommen.
Tora gik der forbi med litt angst — skjønt den frygtelige jo ikke
var her, men ute på orlogsskibene. Denne angst, den var en av-
brytelse, en sysselsættelse, den også, så den likesom hørte til
hennes tur.
Hvær gang den var forbi, plejde hun desto sorgløsere at dra
opover eller utover. I en slik liten norsk by går enhvær ung
pike alene, hvor hun vil. Hun møter andre, og slutter sig til,
eller fortsætter sin vej. Tora ønsket for det meste at være alene
et par timer, i regelen hadde hun sine faste plasser, og når hun
fant dem, tok hun frem sin bok, hvis hun hadde nogen, eller hun
drømte uten hjælp av bøker. Eller — det var nætop tilfældet nu
— skrev hun lange brev — ett hvær dag — om det mærkelige
som var hændt henne. Hun hadde sin mappe med og et blæk-
hus i lommen; hun lå på græsset med mappen på en sten, eller
hun sat på stenen med mappen over sit fang og blækhuset ved
siden av sig. Det gik fortræffelig; ægte friluftsbrev, hvori ordene
strøk avsted for den vind som blåste, og alt forskjelligt som hadde
lyst, kom med. Og så vakkert det var, der inne i tykningen, litt
gjænnemsprængt av sol, litt forklaret av fuglesnadder, litt opskræmt
av grenrassel ved et ekorn. Den fjærne larm fra havnen, fra vær-
kerne i elvebakken, eller av talende i lundene og på vejen,
stundom av musik, gjorde det ænnu dypere hvor hun sat. Dette
var hennes eneste sommerpoesi. Straks om morgenen hun slog
øjnene op, begynte hun at længes hitover. Støj og trætte i huset
gled forbi, som vedkom det ikke henne; det var her hun levde.
Hennes store utflugt til fru Grøndal og hennes mærkelige damp-
skibstur hjæmover igjæn blev naturligvis herute beskrevet i et
brev til Milla, i et brev til Nora og i et til Tinka. Den fjærde
dag skulde hun læse disse værker fra de tre foregående dager
igjænnem; — hun rigtig glædet sig; hun visste hun hadde varieret
æmnet med held. Men allerede ved læsningen av det første brev
blev hun noget betænkelig; hun husket nemlig de andre, og for-
skjelligheden var visst efterhånden blet for stor. Skulde damerne
engang tilfældig sammenligne — ja, så kom let en av disse kjede-
lige scener, når Tora skulde stå til regnskap. Nej; det vilde hun
ikke ha mere av. I det første brev hadde hun behandlet saken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
