Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - IV. Jaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med alvor, skildret sin forvirring, sin fejltagelse, sin frygt; ingen
som læste det, kunde ta fejl av, at hun hadde en person foran
sig som hun var rædd. I annet brev gjorde hun så nar av sig
selv og av ham og av det hele. I tredje beskrev hun en ung
pike med mørkt hår som vandret ved en fremmed strand, da der
steg en havmann op i blonde whiskers og krøllet hår. I sin
angst flygtet den mørke pike ombord i et skib for at ta hjæm til
sit land; men havmannen svømte den hele tid efter skibet med
hånden på sit hjærte. Da hun gik i land, gav han et klageskrik;
hun hørte det siden om natten i drømme.
Hun rev alle tre brev itu, og hun skrev ingen nye.
Men med turene holdt hun ved. Hun hadde ingen anelse om
at Niels Fürst var kommet til byen igjæn, at en kammerat hadde
overtat hans tjeneste, at han i al stillhed læste sprog for at for-
berede sig for en ny karriere, mere glimrende æn den første, og
at han ganske rigtig bodde i sit hus. Ænnu mindre kjænte hun
til at han i sit vindusspejl så henne, første dag han var i byen
igjæn, gå forbi og se litt sky hitover; og at han så det samme
næste dag også. Han visste at denne vej ikke var den korteste
op til skogen; dit gik hun den første dag; —eller ut til lundene;
dit gik hun den andre. Han hadde begge dager tat på sig og gåt
ut. Nu, den tredje dag, sat han færdig til at følge helt frem; nu
tænkte han at han forstod.
Han kjænte litt til de piker som både vilde og ikke vilde; det
var nøjagtig slik de bar sig ad.
Også idag kom hun ganske rigtig; også idag gløttet hun ængste-
lig in, og vandret så videre med sin mappe under armen. Hun
blev stanset av nogen, og derved kom hun til at se sig tilbake.
Så opdaget hun ham! Han kom hurtig; han var på jagt, han
hadde spor.
Hun tok farvel, og straks hun kunde uten opsigt gjøre det, gik
hun over fra sin vanlige gang til den snareste hun var istand til;
hun var blet rædd, uforklarlig rædd. Hun burde kanske heller
ha vændt; men idag tålte hun ikke hans øjne, og her var ingen
folk i nærheden. Så gik hun fort, fort, fort; men hun ante at
han halte in på henne; hun næsten kjænte det.
Springe turde hun ikke på landevejen; men hun stolte på at
hun var bedre hjæmme i lundene æn han og kunde smyge væk.
Hun forlot så vejen, og tok gjænvej i skogen; hun så til sin skræk
at også han straks hoppet op i skogen for at gjøre det samme.
Så våget hun at springe opover, men mot den kant hvorfra han
kom; der dukket hun bak en stor sten. Hun hadde gjort ret;
for næsten straks så hun ham fare forbi og fremover, bare et lite
stykke nedenfor, hvor hun sat på huk, mens hjærtet slog, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
