Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - III. Opgjør inad; fredsforslag utad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
andre ikke at læse det, før de kom til; men den sort løfter kan
en ikke holde.
Fru Rendalen hadde altså hat sin store samtale med Fürst.
Han hadde hørt på alt fru Rendalen la frem, med høflig ro, som
om han hadde været forberedt på det. Og da ændelig han skulde
svare, begynte han med at dette var vanskeligt; opfatningen av
den person det gallt, var så forskjellig. I hans øjne var Tora
Holm et i ualmindelig grad sanseligt fruentimmer, som i en manns
nærværelse næppe kunde styre sig. Til spørsmålet om han kjænte
den magt han her hadde, svarte han ja. Dog virket den bare på
en viss sort kvinner, og det var nætop av Toras.
Han hadde ikke det minste mere forpligtelse til at ægte henne
æn andre han før hadde ståt i forbindelse med. Barnet skulde
han sørge for, og gjærne for henne også, d. v. s. et visst rimeligt
antal av år.
Fru Rendalen truet ham med at fortælle alt til hans foresatte,
ja, hvis det fornødigedes, til kongen.
„Vær så artig! Jeg når visst likeså langt frem som De, frue.“
Hun sa ham at dette blev en hård krig; og dertil svarte han,
at han visste hvorledes den skulde føres. Han lot sig ikke drive
fra sin karriere av en hop intriganter. Den dame det gallt, var
bestemt til femme entretenae i finere selskap; at ville påtvinge
ham henne til hustru var oprørende.
Men han forstod hvad det gallt. Han skulde offre sig for
skolen. Han var dog ikke tilsinns at være så snill. Han visste
hvad slags foredrag var holdt på skolen, både i damernes „for-
ening“ og ellers; hvad slags samtaler og læsning de hadde hat;
det var rimeligt nok at sanselige naturer blev opspilt ved slikt.
Derfor fant han at skolen måtte bære følgerne; den fik visst flere.
Fru Rendalen hadde det bestemte intryk, at noget var hændt
som hadde opbragt ham, og allerede før han kom til henne, lært
ham hvad han fik at svare på.
Samtalen hadde i den grad angrepet henne, at hun blev syk,
hvilket var grunnen til at hun ikke før hadde skrevet. Hun vilde
ikke sige noget, før hun med det samme kunde mælde at næste
dag rejste hun; dette kunde hun nu. Hun hadde ikke mot til at
foreta noget videre her på det fremmede sted; heller ikke trodde
hun det var rigtigt. Såvidt hun forstod, var det nætop offentlighed
og krig han ønsket.
Han var et frygteligt menneske; man måtte ta sig i agt.
Hun dulgte ikke at dette vilde bringe deres skole i fare og
bli til stor sorg for Tora selv og hennes uskyldige veninner;
Tora var ganske overgit. De gruet sig begge for morgendagens
avsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
