Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - IV. Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 205
Han hadde tilbudt at forsørge henne, i alle fall så længe barnet
trængte til sin mor, og at erkjænne dette som sit. Så vidt bød
ære og pligt ham at gå; men længer—? Det vilde være at bøte
på en dårlig handling med en ænnu dårligere.......
Og deri var alle enige som Døsen læste brevet for. Det skedde
i butikken, på gaten, i klubben; nogen fik låne det med sig; uagtet
papiret var omhyggelig valgt, vandret det så længe rundt til det
blev en ulæselig trase.
Av dette brev blev tat to avskrifter, en til Rendalen på hans
forlangende og en til — ja, Døsen betænkte sig et øjeblik på det;
men efter gjæntagende bønner kunde han ikke nægte den — til
Tora Holms mor.
Av denne siste avskrift fik han glæde. Toras mor var et vold-
somt, stærkt, av livskampen forbittret menneske. Hun så med
tvil, med hån på de fleste forhold. Blev hun vred, var hun uten
hensyn. En morgen, midt i full skole, stod hun i en svær, slitt
düffelskåpe, en hat med hissige fjær, med bare hænder i en
gammel muffe, som hun fægtet med, i gangene der oppe og gråt
så hun skrek. På det bredeste Bergensk forlangte hun de skulde
gi henne hennes datter igjæn! De hadde forgjort henne og stjålet
henne! Hun kom hit som et bra barn; men her, „oppi denne
fordømte gamle Kurte-gården“, var hun blet fordærvet. Og nu,
Gud forlate dem det, var hun til folkesnak og skam. Henne,
som var mor, „hadde de løgen full“. Men de skulde få betale
det! „De skulde bli stævnet; — hun skulde sende politien på dem.“
Hennes harm var ustyrlig; men hennes sorg var ægte. Alle
løp sin vej; så brøt hun in i en av klasserne, som straks op-
løstes derved at lærerinnen rømte. Det lykkedes henne på den
måten at opløse tre klasser. Hun skapte en umådelig forvirring.
Der var dem som blev så rædd at de stormet helt op på mørk-
loftene og stod der og frøs og lyttet om de turde komme ned
igjæn.
Nogen av de ældre elever, som husket av historien at ved
visse lejligheder bør der vises mot, holdt stand for at tale henne
tilrette. Men da blev hun ute av sig; hun hadde åbenbart en
slags forestilling om, at heroppe lærte de at bli uanstændige. Det
oprørte henne at „bra manns barn“ vilde forsvare slikt. De løp
også derfra, somme med hænderne for sine øren.
Alene de små hadde sin største fryd av henne. De omringet
henne og fulgte henne i triumf. Hele toget kom drivende in i
kjøkkenet, hvor hun gav samme forestilling; de derinne hadde
ondt av henne; men de vogtet sig for at sige et muk. Så bar det
snart ut i gangen igjæn foran Rendalens dør, som var stængt;
foran Karl Vangens, som også var stængt; tilbake til fru Ren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
