Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - IV. Krig - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
inne? Hvis jeg kunde gjøre noget til det, skulde det være mig
en fornøjelse. Hvad skal hun ellers ta sig til? Jeg har virkelig
så ondt av henne?
Jeg har meget at fortælle; jeg oplever jo noget næsten hvær
dag. Men dette med Tora har sat mig i en trist stemning; jeg
fattes lyst til at begynne på noget muntrere.
Stakkars Tora! Du må ændelig hilse henne fra mig, men ikke
sige noget av det jeg i fortrolighed har skrevet; det vilde såre
henne uten at være til nytte for nogen av os. Skjæbnen har jo
nu rejst en skillemur, så vi behøver ikke.
Hils Tinka, fru Rendalen og alle som spør efter din hengivne
— og i andre henseender meget lykkelige —
Milla Engel.“
VII
KJÆMP SELV
I I BEGGE LEJRE
Efter Millas brev forsvandt Nora fra stuerne; ja, hun var i flere
dager ikke istand til at opta sin gjærning; hun var helt magt-
stjålen. Først Tora på sin måte, nu Milla på sin ... det blev for
meget for henne, som hadde hat den ledende stilling i deres
samliv, trodd på hvad de udrettet, og gjort sig til av det. I siste
tid hadde hun døjet spot — ikke minst av sin far, siden det viste
sig at hennes præsidentskap inbragte henne latter; hun hadde
prøvd at holde det ut; men efter Millas brev knak hun over.
Også før hadde hun, som vi vet, av og til følt sit liv overfladisk
og utvortes. Men efter dette! Hun gik igjænnem atter og atter
stemninger og begivenheder blant kammeraterne, siden hun kom
hit; hun møtte overalt disse store længsler og denne jammerlige
fejghed, når det kom til stykket — ikke minst hos sig selv. Let
begejstrede, usigelig flygtige; hjærnerne fulle av fjas, forfænge-
lighed, skinsyke. Hos mange en ækel lystenhed, som under
hundre forklædninger narret dem selv. Utskjæmt av den tusen-
årige arv, at behage den stærkere.....Hun vilde ikke mere
være foreningens formann, næppe medlem; det nyttet ikke til
noget, og hun hadde mere æn nok med sig selv. Hun så på sig
som en del anlæg uten hold; „ånd med forstyrrelser“, som hennes
far kallte moren. Nætop nu var forholdet mellem forældrene ikke
godt. Nora klamret sig til skolen, rigtig gjæmte sig der.
Julen kom; hun hadde fri og skulde hjæm, men bad om at
måtte bli. Hun sat meget alene; Tinka var optat av Frederik
Tygesen, som var hjæmme i julen; forlovelsen var nu omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
