Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fru Rendalen, går det an at takke ham for det? Tror De det?“
„Om jeg tror det går an — ? Hvad mener du, min pike?“
„Jeg hadde ingen ro før jeg fik skrevet det ned.“
„Skrevet? Når I bor i samme hus?“
„Jeg tænkte at få sendt ham det i kvæll.“
„Inat, mener du? Du kan så godt vænte til imorgen, min pike;
og da kan du sige ham det. — Du vet, Tomas er sær.“
„Men i kvæll er han i godt humør? — Hvad?“
„Du vil altså lægge et brev in til ham?“
„Gud, ikke jeg! Sæt om pastor Vangen kom, eller Rendalen
selv!“
„Vil du da at jeg skal —?“
„Kjære fru Rendalen!“
„Ta mine briller der, og la mig se!“
„Værs’go!“
Fru Rendalen læste:
„Hr. Rendalen,
jeg kan ikke gå til sengs før jeg har sagt Dem takk for i kvæll;
jeg vil så nødig De skal tro jeg ikke hadde trang til det. Men
jeg fant ikke lejlighed derinne. Takk! Ærbødigst
Nora Tue.“
Det knaket i fru Rendalens seng, hun rejste sig. „Det skal jeg
lægge in på hans bord ved lyset; ja, du har konvolut? Nå, der
er den. — Du har skrevet utenpå?“
Ja.“
„Bare skjørt og tøfler, så —. Det var pent av dig, Nora. Ja,
han var god i kvæll. Se så!“ — Hun stabbet av.
Da hun atter lå i sin seng: „Men Nora, hvorfor sa du ham
ikke takk med det samme?“
Istedenfor svar la Nora sit hode ned til fru Rendalens, kysste
henne god nat, og gik let avsted. Hun vændte sig: „Skal jeg
slukke lyset?“
„Nej. God nat, min pike!“
Vinteren drev over; man begynte at håbe at også „krigen“
skulde drive over — denne gang som sist.
Men når sinnene er spænt, skal der så lite til. Den politiske
strid raste nætop på det skarpeste; det såkallte „folkeparti“ hadde
fåt sig et blad; „Tilskueren“ syntes dem at ha nådd uretfærdig-
hedens mål. Mellem denne avis og den nye, „Den Frimodige“,
stod snart den skarpeste strid; den skaket nerverne dygtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
