Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN
byens første taler, fant det nødvendigt at komme til unsætning.
Hans navn var Bugge, og han var av en fet veltalenhed. Flere
sakførere fulgte i hans fotspor, og alle talte de mere eller mindre
om freden, moralen og kristendommen — æmner de i alle fall
kjænte von hörensagen.
Karl Vangen spurte hvad i al værden disse store spørsmål kom
den sak ved, at Rendalen vilde bli medlem av en selskabelig klub?
Men ikke før hadde Karl Vangen rejst sig, så drog byfogden en
lang liste op av lommen. Han spurte om han måtte få forelægge
pastor Vangen nogen spørsmål.
„Gjærne det.“
Første spørsmål: Er det sant at hr. Rendalen har sagt, at
historie-undervisningen kan ikke godt overdrages til folk som tror
at jorden har begynt som paradisisk, og dens beboere som full-
komne?“
Åndeløs stillhed; så Karl Vangen litt nølende: „Jo; det er sant.
Men —.“
„Om forladelse, jeg har ordet,“ avbrøt byfogden.
„Nej,“ mente en av de snille konemænn; „pastor Vangen har
virkelig ordet; han blev jo spurt.“
Herover stor Opstandelse; de virkelige mænn var gudskelov i
flertal; de snille konemænn hadde ikke engang så stærke struper.
— „Annet spørsmål: Er det sant at Rendalen har sagt—“
„Men, kjære dere,“ ropte Nils Hansen, „ska Rendalen in på
klubben for å konfermeres?“
Et brøl av latter svarte. Fra hele salen uten partiforskjel uhyre
munterhed. Byfogden væntet; straks der var fred, begynte han:
„Annet spørsmål: Er det sant—“; latteren small i på ny, værre
æn før. Byfogden pakket sammen og gik.
Nu kom Karl Vangen op. Hans ven Rendalen var av den
mening, at historieundervisningen burde samvittighedsfullt gi alle
bevægelser som de forelå, altså også kristendommens utvikling;
men at skildre menneskelivet som et værk av Guds førelse til-
kom kirkehistorien.
„Er han da ingen kristen?“ spurte Bugge.
„Det har vi ikke med her,“ ropte Nils Hansen.
„Er han da ingen kristen?“ gjæntok Bugge.
„Nej, kristen er han ikke,“ svarte Vangen, rød som en smågut.
„Det fæhode,“ hørtes Nils Hansen halvhøjt sige; nu gik og-
så han.
„Da har han bedraget os!“ ropte Bugge.
„Det skulde han ha sagt fra først av,“ mente en annen.
Flere ropte; uro, larm, glæde. Alle de snille konemænn tidde
forskrækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
