- Project Runeberg -  Samlede værker / Tredje bind /
218

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN

imot ikke hjælpe at adskillige oplysninger vændte sig mot jødiske
traditioner; på den mest kristelige skole måtte en bra lærer i
naturfag komme i samme tilfælde. Men hoveddogmerne, troen
på Gud og frælsen ved Jesus, stod urørt.

Skolens kristendomsforkynnelse var fri, ledet av en præst som
alle højagtet. Selvfølgelig var han i sin gode ret, når han for-
langte at hans egen tro skulde holdes utenfor. Ja, det var hans
pligt at forlange det, når spørsmålet vitterlig droges in alene for
at forvirre.

Denne gang kløvdes strømningen mot skolen av ganske livlig
motstrøm. Og det var et godt mærke at miss Halls offentlige
forelæsninger på skolen fremdeles var bra besøkt.

Men hvad vilde Rendalen eller hans ivrige forkjæmpere ha sagt,
om de visste at den hele bevægelse, like fra flaget hejstes, var
ledet utenifra. At „Tilskueren“s beste opsætt ikke engang var
skrevet her i byen? At byfogden var en brikke i en let, men
stærk hånd? At de 5000 kroner som begeistret hans ævner og
moral — og hans hustrus med — aldeles ikke kom fra konsul
Engel? Hvad vilde byfogden, hvad vilde sagfører Bugge og hans
kolleger ha sagt, om de visse, at den store anonyme som hadde
kallt på deres veltalenhed, var en skjælm, som nøje hadde be-
regnet at så vilde de karle bære sig ad, når de trodde konsul
Engel var giveren? Hvad vilde alle de agtværdige mænn og
kvinner som kjæmpet for moral og kristendom — hvad vilde de
ha sagt, dersom de visste, at i Stockholm sat en mann som be-
regnet deres iver og fordomsfullhed såvel som andres krypen og
snuhed med samme overlegenhed hvormed styrken i de plumpe
naturkræfter tas i bruk for vore formål?

Motstandskraften kunde en fraværende dog ikke træffe på
en prik; hvor kvinner er med, er det heller ikke altid godt at
regne. Tross de store anstrængelser var pengene få — meget,
meget få.

Så bør man lægge en mine og sprænge bort noget av denne
motstand! Og så gjorde han. — Rygtet om Niels Fürst’s forlovelse
med Milla Engel var forbi; nu levde det op igjæn, og med dette
hele kvinnepartiets forbittrelse! Fra Rendalens omgivelser slyn-
gedes harmfulle, hånende ord ut over byen; de traf og krænket
begge familier, både Fürst’s og Engel’s. Navnlig blev konsul Engel
såret ved at Rendalen skulde ha sagt: „Alle konsulens friller
burde den dag gå med som brudepiker.“

Engel lot hilse Rendalen, at til nu hadde han holdt sig
utenfor.

Men hvis der blev bryllup av, så skulde den nye skole be-
tænkes både med hus og penger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:39:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/3/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free