Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den som hjalp denne besked frem til Rendalen, fik på stående
fot svar: „Ja, det er best konsulen sætter „hvis“ til. For i nogen
kirke her i byen tør Milla Engel ikke ægte Niels Fürst.“
Dette var dog over alle grænser; det fant flere æn konsulen.
Nu følte han sig drevet til at handle.
Milla var nemlig ikke atter forlovet med Niels Fürst; rygtet
var usant; det var et knep. Hitintil hadde konsulen unlatt at
blande sig in; i slike saker bør man bruke læmpe. Han hadde
nøjet sig med at sende utklip av „Tilskueren“, små beretninger,
anekdoter o. s. v.; — han hadde også fåt andre til at skrive; hun
korresponderte jo ikke mere med nogen fra Godset. Men nu
skrev han likefrem til henne. Han var så heldig at kunne sende
et utklip av et luthersk ukeskrift, hvori en højt anset præst nætop
analyserte den påstand at kvinnen hadde samme ret til at kræve
kyskhed av mannen som mannen av kvinnen; analysens strængt
logiske følge var at påstanden var ukristelig.
„Der ser du!“ skrev faren; „hvad er der så videre i vejen?
Du ælsker jo Niels Fürst? Er der nogen betingelse du sætter for
at ægte ham, så nævn den, mit barn! Din og min anseelse kræver
at du vies overensstemmende med vore forhold, i din fødeby.“
— Og Milla nævnte den. Hvis hennes kjære mors præst, gamle
provst Green, som hadde overbragt hennes mors legat til skolen,
vilde vie henne, han personlig, så kunde papa straks bestemme
bryllupsdagen.
Altså gamle Green, byens mest ansete mann, skulde gå god for
partiet? Dette fant konsulen temmelig umuligt. Han skrev til
Niels Fürst at nu hadde han lite håb.
Av den mening var ikke Fürst. De fleste gamle ligger for
kompromis. Han instruerte sin svoger, og efterat denne hadde
været hos provsten, skrev Fürst til konsulen at kanske stod det
bedre æn han tænkte. Konsulen i vej. Det kan hænde han blev
forundret, da den gamle sa bestemt at dermed burde angrepene
på skolen ha slut. Et eget smil gled over konsulens ansigt, da
han beklaget at så stor inflydelse ejde han ikke. Den gamle
møtte smil med smil; han trodde det hadde ingen nød med in-
flydelsen. Og så blev det.
Det var en fredag morgen at trykte brev utgik til venner i
byen som i nabobyerne om at gjøre ham den ære at overvære
hans datters ægtevielse med marineløjtnant Niels Fürst.
Allerede mandag otte dager, kl. 4 eftermiddag, skulde den fore-
gå i Korskirken; man skyndte sig. Til nogen få av konsulens
ældste venner skrev han egenhændig nedenunder at familiens
gamle sjælesørger, hans uforglæmmelige hustrus ven, gamle provst
Green, vilde gjøre de unge den ære at vie dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
