Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN
Samme dag ved middagstid gik konsulen forbi bryggerne, nætop
som forretningsmændene kom derifra eller så derned. Almindelig
hilsen med strålende ansigter og store hattesving; og de som
hadde lov til det, trykte leende den lykkelige hånd.
Det hadde harmet folk, at Rendalen vilde foreskrive hvem som
skulde gifte sig eller ikke — akkurat som i gamle dager Max Kurt.
Han, en stakkars gjællbunden fyr med en stor skole, som kunde
ramle over ham hvad dag det skulde være!
Tidenden om ægtevielsen, og at provsten Green skulde forrette
den, sejlte rundt med dampskibene til begge sider lørdag, hoppet
i land på holmerne, badet langs stranden, smøg frem gjænnem
skogene langt oppi landet. Overalt bragte den liv; det ene parti
feriegjæster jublet; det annets forargelse var stor. Men ingen
kvinne på noget av partierne unlot at erklære at den dag vilde
hun til byen for at se på! Barnene tagg om at være med; vielsen
foregik allerede inni lundene, ute på skjærene; gamle provst Green
stod i korte skjørter og bare armer og messet over brudeparret
med skjælvende røst.
Noget senere kom det rygte humpende efter, at den som hadde
git de 5000 kroner til en ny skole — hadde tat pengene tilbake!
at konsul Engel hadde dadlet hele det „spektakel“ med skolen!
Dreves det videre, måtte han effektivt støtte sin hustrus legat;
hennes minne krævde intet mindre av ham.
Var her ingåt kompromis? Skulde Milla vænde hjæm som
fredens engel? Æn kristendommen og moralen da?
Man blev opbragt, og man lo. Nogen vilde ikke gi sig, der-
iblant byfogden. Men hvor vilde man hen med en ny skole uten
Engel? Og hvem vilde tilsist ikke ha fred, da man med koldere
blod fik overskue dens fordele? Legatricens datter ægteviet med
Niels Fürst ... det var sejer så det forslog! Et par slike gifter-
mål til — helst blant skolens mest fremragende elever — og den
gode gamle konstitution, den gode gamle dyds- og magtfordeling
mellem kjønnene stod urokket. Så må Rendalen og foreningen og
miss Hall gjærne holde på. Om Tora taltes ikke mere.
Mandag skulde Milla vies, og samme nat skulde hun rejse.
Fredag kvæll skulde hun komme; ikke tre dager i byen! — det
tydet ikke på meget mot, mente hennes fordums veninner.
Det var da heller ingen av dem som var gåt ned til land-
gangen for at ta mot henne. Men det behøvdes heller ikke; tross
et øsende regnvejr var der stappende fullt. Det bryllup hun kom
hjæm til, var, om også intet var gåt forut, i sig selv det mærke-
ligste i manns minne. Brudgommen kunde, støttet av den over-
ordentlige formue han blev rådig over, fra hoffet av begynne en
karriere som vilde føre til landets største stillinger. Alle som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
