Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre - II. Det flager i byen og på havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
da styrtet hans datter mot ham, famlet ved ham, trykte sig in til
ham, rystet intil i munnvikerne. Hun, som til daglig var av helt
træ, var i dette øjeblik bygd op av bare flis. „Men Milla—! De
roper jo hurra for bruden! Milla.....!“
„Hold mig,“ hvisket hun. „Lad mig få fatte mig. Jeg visste
ikke; jeg trodde —“ og hun gråt — å, hvor hun gråt!
Til al lykke var der noget i vejen ved bryggen; det tok tid før
skibet la godt til. Kaptejnen skjændte, spænningen fordelte sig,
mens hun hørte på, så at hun, da hun gik i land ved sin fars
arm, ænnu blek, ænnu litt rystende, allikevel kunde smile i sin
yndige rejsedragt under den kokette hat. Det klædde henne at
hun hadde grått. Rungende hurra for bruden, for konsul Engel!
Næsten bare mannfolk, og ingen hun nærmere kjænte; jo, der,
Fürst’s søster og fru Grøndal. Så Wingård, og nu flere, og
blomster og velkommen og trængsel, og atter og atter hurra
og ny velkommen, bare, bare hyldning, bare, bare frydefulle
hilsener. Ænnu mer blomster! Vognen næsten full! Da hun sat
i den — den samme hun for 13—14 måneder siden hadde kjørt
hitned i med Tora — hun fik ikke tid til at huske det. Dette
var storartet, fullkomment ....!
Samme nat, noget over to, kom en skysskjærre langsomt op
gjænnem alléen til Godset. En tæt tilslørt dame med et barn på
armen sat i den. Hun var væntet; ti Rendalen kom straks ned
for at ta mot henne og føre henne op; på trappen stod fru Ren-
dalen. Det var et bevæget møte.
II DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Kl. mellem 3 og 4 travet to ulykkelige trykkeridjævler hvær til
sin kant avsted med „Tilskueren“. De hev den in i gangene, slap
den på trapperne, puttet den in under portene. Avsted, avsted.
Kirken var længst full; nu stod også torvet „stappa“ fra øverst
til nederst.
Når de gode borgere kom hjæm igjæn og fant „Tilskueren“,
kom de til at læse følgende: „I dette Øjeblik, da Bladet lægges
under Pressen, frembyder vor Stad et højtideligt Skue. Hr. Marine-
løjtnant Niels Fürst og Frøken Emilie Engel, begge av Byens ældste
og mest højagtede Familier, skal idag Kl. 4 ægtevies i Korskirken
af vor ærværdige Provst. Fra Landet, hvor alle Familier, som har
Raad til det, nyder sine Sommerferier, er man strømmet ind til
Højtideligheden. En anselig Mængde Fremmede fylder ogsaa vore
Gader. Det fortælles, at Hr. Konsul Engel gjennem Hr. Øverste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
