Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - II. Det flager i byen og på havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 229
Han hadde just sat foten på første trappetrin, da den lange
matros stiger et skridt frem: „E ska hels fra ho Ane Marja!“
De nærstående hørte det; de fjærnere så bevægelsen: „Sa’n
noget? Hvad sa’n?“ S’erne hvislet bortover. For dem som stod
langt borte, hørtes det som „hyssssssss“ omkring kirken.
Fürst stanste, øjnene sank i, ganske som var der blåst fint støv
imot hans ansigt. Den behanskede hånd tok efter lommetørklæet;
aroma spredtes med det. Han snøt sig — og gik videre. Hans
følge efter.
Derinne dunkelt, straks en kom fra den sollyse dag; men i
dunkelheden øjne, kvinneøjne, øjne!
Her sat Toras veninner! Han kjænte den hele by; han tok
dem ut en for en. Fremst sat de, spænte, urolige, truende. Der
måtte være noget allikevel! I det samme hørtes de store kirke-
klokker begynne; nu såes altså brudens vogn ved ænden av
torvet. Hvad vilde nu ske?
Nora, Tinka, Anna Rogne sat like ved hans venstre hånd, idet
han skred op i koret; han kastet uvilkårlig øjnene over til den
motsatte side; der stod første stol tom. I koret rejste man sig
for brudgommen.
Utenfor blev der røre. Ikke alene kom nu ændelig brude-
vognen, fulgt av brudepikernes og fru Wingårds; men kusken i
det grå livré vilde frem til kirken, og det gik ikke. De nærmeste
trykte bakover for at skaffe plass; men de bakenfor vilde ikke
trykkes, og satte kraft på, så mange fallt in mot vognruterne.
Skrik, vrede ord, kommando — og rædsel inne i vognene. Engel
stak hodet ut, men han hørtes ikke; så steg han frem. Politiet
var ved hånden og gjorde ivrig plass for pengefyrsten, mens
bruden steg ut, og straks også brudepikerne. De ordnet sig, og
skred så frem. De kom ikke hvor de andre hadde gåt; men
overalt veg man.
Med myrten i sit gulrøde hår så bruden ut som det udadle-
ligste arbejde av en engelsk akademiker. Ansigtets tegning regel-
mæssig og ægte engelsk, farven sart, meget hvit, skulderlinjen
noget sænket, en overmåde smuk arm, figuren den vedtagne for
en bly, fin jomfru. Hun gik foroverbøjd uten at se på et men-
neske. Hånden lå let på farens arm; litt nedenfor hans Olafs-
orden såes glimt av hennes diamantsmykke, men bare synligt for
dem der stod foran dem eller højere. En gammeldags agraf, et
kosteligt smykke, som man kjænte fra hennes mor, der gjærne
bar det, fæstet en buket til hennes bryst. Et vindstøt løftet
hennes slør, idet de kom på trappen; det slog efter matrosens
ansigt, men nådde ikke. En strøm av aroma fordeltes av vinden
langt utover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
