Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vølt om hinne og samlet klær og mat til hinne og sengklær
med, og tat på mig det aller værste; ja, det har é. Og likevel så
var det ho som vilde slå til mig her ene kvællen e skulde hjælp’
inne op, og ho kom til at gjøre den syke foten sin vondt. Ho
skamskrejk og løftet staven ... men så tok ho sig i det og gav
sig til at banne og rigtig ramsalte mig. No er ho blet så snill igjæn,
og nylig så våget é mig til at læse i Bibelen for hinne.“ — „For
Marte på værftet?“ — „Bærgpræka, og ho gråt, gut.“ — „Ho
gråt? Forstod ho det da?“ — „Nej, ho gråt så at ho visst ikkje
hørte mye av det. Men det var nu Bibelen likevel da, skjønner
du. Ho begynte at gråte, bare é tok’n fram.“
Gutterne så på hværandre; der lød hammerslag innenfor fra
bakgården og en damppipe langt borte; så et sagte barneskrik
tværs over gaten. „Sa ho noget?“ — „Ho sa ho var altfor
elendig til at høre på, sa’o. Og é forklarte at det var di værste
Gud vilde ha. Men det lot’o ikkje som’o hørte. Nej, ho bare
bad mig gå; med det samme måtte é ændelig se inom til
Vaske-Lars, om han var kommet hjæm.“ — „Vaske-Lars?“ skrek
Edvard, og Ole måtte atter hysse på ham; Vaske-Lars var nemlig
hennes gode ven. — „Ja, vil du tru han har været svært snill i
denne tia, han. Der er mye godt i Vaske-Lars, det siger alle.
Han kommer hvær kvæll og hjælper. Han kom tidligere i kvæll
æn ellers, derfor kunde é gå; é plejer at bli der mye længer.“
— „Har du læst oftere for henne?“ — „Ja, idag. Straks begynte
ho at gråte; men idag trur é ho hørte; for det var om den
forlorne søn idag, og ho sa: é er nok et av svina hass, é, sa ’o.“
— Begge gutterne lo. „Så talte jeg med hinne da og sa at é
kunde ikkje tru det. Nu vilde é prøve at be. Å, det nytter visst
ikke stort, det, sa ’o; men da é så begynte på Fadervor, blej
ho rejnt tullete, gut, akkurat likesom rædd, og rejste sig og
ropte ho vilde slet ikkje vite av det — ikkje på noen måte. Og
da la ho sig ner og storgråt.“ — „Det blej ikke til noe da?“
— „Nej, så kom Vaske-Lars, og da bad ho mig gå. — Men ser
du som det tok? Trur du ikke dette er på vejen?“ — Edvard
visste ikke rigtig.
Det var grejt at hans beundring hadde fåt en liten rift.
Snart efter skiltes de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
