Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig atter for atter at sluke; men drog sig straks sammen, latteren
tok ham, han måtte skoggerle — og Edvard med.
Jo, han læste Bibelen for Marte på værftet, han læste om den
forlorne søn, og Edvard fortalte hvad Marte sa. De lo i kor og
drak resten av øllet. Alt der var elskværdigt og morsomt hos
Anders, kom frem, når han lo; selve latteren hadde en let bilyd,
som når folk kritles i halsen — den inbød til mere skøj, utrolig
mere skøj. Så måtte Edvard fortælle alt — og litt til.
Da han senere sprang hjæm med pragtbindet under armen,
hadde han en skidden fornemmelse. Øldunsten var gåt, latteren
fristet ikke længer, og den sårede forfængelighed var betalt; men
Oles gode øjne likesom møtte ham, straks han stod i frisk luft.
Han skjøt det fra sig, han var så forfærdelig træt; i kvæll kunde
han ikke tænke; men imorgen — ja, imorgen skulde han be
Anders tie med det.
Men om morgenen forsov han sig; han fik så vidt rive klærne
på og avsted med et smørrebrød i munnen og en flygtig minnelse
om at Les trois mousquetaires nu var hans; i eftermiddag skulde
han til at læse den. På skolen fægtet han sig frem fra time til
time i angst og hast; for han kunde ikke en eneste lekse, og det
var så meget om lørdagene. Han var optat like til to timer før
skolen sluttet; da skulde de ha Fransk og naturhistorie, i begge
fag var han fri — og ned ad trapperne før nogen annen!
Just som han stod utenfor skoleporten, så han Anders komme
fra den annen kant; nu skulde han ha en time i øverste. Straks
husket Edvard gårsdagen, og der kom skræk over ham for
hvad Anders nu kunde falle på at fortælle; men også aldeles i
samme stund skimtet han mellem to brygger et uhyre av et
dampskib, en havarist, som langsomt seg in; aldrig hadde der
været så stort skib på havnen før, sa folk, som rænte forbi.
Masteløs, med brutt skanseklædning, opstøttede damprør, hvite av
saltvandet til det øverste, næppe god for at røre sig, slik kom
han dragende; kanske var det en annen dampbåt som slæpte?
Edvard kunde ikke se for bryggerne; folk løp ned, han med! —
Imens gik Anders in ad skoleporten. Just som han åpnet,
tømtes klasserne; deres inhold styrtet gjænnem trapperne som
gjænnem lange tragter ut i gården; et uvejr inne i en trollbuk,
huset rystet; frem skjøt — først et enkelt skarpt kvin, den
førstkomnes jubelforkynnelse av sig selv, så et blandet skrik av diskant
og alt, så sprukne overgangsrøster gnidende litt mørk farve over,
så en samlet opblussen som av et mot himlen luende ildhav,
snart en halv utslukning på den ene kanten, en lystig
opbrusende ildsøjle på den andre, så atter samlet og bred glans over
hele gården.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
