Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anders kom stillfærdig flytende; det var nok ikke som in i et
ildhav, det var som frem gjænnem farlige brænninger, vugget og
skvulpet over fra den ene kant, vugget og skvulpet over fra den
andre; dog hadde han sit mål: han vilde varsomt klare sig unda
mot vedstablerne borte mot naboens plankeværk; der var stillt,
og der kunde han opefter veden lægge av sig en del av
kroppen.
Da han hadde nådd denne bakevje og utliggerne spejdet
forsigtig rundt, om der også var tryggt, gled de fornøjet ut over
hoperne; han kjænte en nydelsesfull visshed av at dette oprør
kunde han tæmme bare med tre-fire ord, hvisket i øret på den
nærmeste. Som olje over en rasende sjø vilde de virke, og larmen
lægge sig, efter hvært som de få ord fløt utover. Hvor var Ole?
Jo, en stor gut hadde fat i ham; de holdt hværandre i
trøjekraverne og slængte rundt; den store prøvde at få den mindre
over ænde, og hjalp til med foten. Oles tunge støvler svang i
luften, hæljærnene glimtet; han lo så han kikte; for kammeraten
blev vondere og villere uten at kunne få ham over ænde.
Så bøjde Anders sit hode ned mot den som stod ham nærmest:
„Nu vet jeg hvad Ole Tuft tar sig for om kvællene!“ — „Å, tøv
med dig!“ —„Jo, nu vet jeg det?“ — „Hvem har fåt tak i det?“
— „Edvard Kallem.“ — „Edvard Kallem? Og han har fåt boka?“
spurte den andre hastig. — „Javisst!“ — „Nej, så Edvard
Kallem —!“
„Edvard Kallem? Hvad for noget med Edvard Kallem?“ kom
en tredje, og den som nætop nu hadde fåt visst det, fortalte. En
fjærde, en femte, en sjette for utover med det: „Edvard Kallem
har vunnet præmien, gutter! nu vet Anders Hegge hvad Ole Tuft
tar sig for om kvællene.“ Hvor det kom hen, der døde helt
rigtig larmen; de måtte høre og styrtet mot Anders Hegge.
Næppe var en fjærdedel kommet før farten i de andre tre
fjærdedele også sluknet; hvad i al værden var på færde borte
ved vedstablen? Hvorfor løp alle dit? De stimet sammen om
Anders, de kløv op på veden, så mange som kunde få rum:
„Hvad er det?“ — „Edvard Kallem har vunnet præmien.“ —
„Edvard Kallem?“ Atter luet det op, alle spurte, alle svarte —
alle untagen Ole Tuft; han blev stående hvor kammeraten hadde
sluppet ham.
Så var det blikstille, Anders Hegge fortalte; han hadde ret til
det, han hadde betalt for det. Han fortalte godt, på en grej, tør
måte, så alt fik et skjær av tvetydighed; fortalte først hvor Ole
var, og hvad han tok sig for: — byttet halm under Marte på
værftet, drog og bar på henne, kokte mat for henne og sprang
på apoteket efter medicin; — så hvorfor han gjorde det: han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
