Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 263
grøften og løp in i skogen. Straks han vændte sig, var det ham
umuligt at styre sig; han måtte le igjæn, og visste intet bedre at
dække det med æn at gi sig til at storhyle.
Farens foragt for gutten var ikke til at måle. Selv blev han
koldblodig på det, fik hæsten stille og svang sig op. „Kom nå!“
sa han rolig — og pekte med pisken mot Tuftegrænden.— Nær-
mere avregning, når vi kommer frem, tænkte gutten.
Han adlød naturligvis og kom fort — men i passende avstand
fra hæsten. Og siden holdt han avstanden ubrødelig; hæsten hadde
raskt fotlag, så det kostet på.
Denne grå mann på den røde hæsten jog nu sønnen ubarm-
hjærtig foran sig i sneslapset, skjønt guttens føtter gjorde vondt
— det kunde sees på fotlaget — og skjønt han hadde forfrosne
hænder — han puttet dem stundom i munnen — og skjønt han
måtte være våt helt igjænnem; skinnhuen klæbet til hodet som
en vaskefille. Selv sat den grå mann tør i regntætte, varme klær,
med pisken i hånden, med huggerten midt i ansigtet, to tindrende
øjne på hvær side. Én som sa optoget, kunde ikke ane, at denne
strænge herre intet højere ønske hadde æn at ælske den gut han
rasende drev foran sig.
Men for at vi kan æiske en, må han være som vi vil — ikke
sant? Og når nu gutten ikke vilde det? Og når Kallem ikke var
vant til motgang? Konens død var den første alvorlige han hadde
hat, og den intraf bare litt før denne andre med gutten. Intil da
hadde alle levd i utlandet, Kallem stille med sin hustru, sin for-
retning, sin sport og sine tause bøker (han var nemlig en ivrig
læser) og aldrig været forstyrret eller plaget. Forretningen be-
sørget hans hustrus bror; den gik udmærket; huset besørget
hans hustru, også udmærket. Alting gik uten forstyrrelse eller
frygt og aldeles som det skulde — like til hustruen døde.
Men siden!
Hverken han eller andre kunde i førstningen fatte den uvæn-
tede forandring med ham; nogen mente tapet av hustruen hadde
gjort ham galen; selv mente han at den spanske luft var for
varm; han måtte bort, han vilde hjæm. Forretningsføreren istemte
straks; det var nemlig en udmærket spekulation at flytte hoved-
forretningen til Norge og her holde en filial. Så brøt de op —
nu for vel et år siden.
Men gutten, som i Spanien hadde fåt faren til at forløpe sig
første gang, for resten også den andre, uheldigvis også den tredje,
ja den fjærde, femte, sjette med, det var altid gutten — fik ham
desværre også i ulag i Norge. 1 varmt som i koldt land — gutten
var like lej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
