Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 269
Men så spiste de med alvor da! Moren spurte tilsist om de
ikke trodde det var best at gjæmme litt av det til kvælls. Nej,
dette var jo kvællsmat med det samme, mente de; de skulde jo
ligge sammen i kårstuen, som bruktes til gjæsterum; der var alt
lagt i, og nu vilde de sitte en times tid foran gruen, men så gå
til sengs.
Moren skjønte de hadde mest hug til at være alene, og det fik
de lov til.
Så siden in i kårstuen da! Først den aller forskrækkeligste
skøj; skinnfællerne og dynerne føk om dem; — så sakket de av
efter hvært, og det kom ændelig til samtale. Ole fortalte om
hvordan gutterne hadde båret sig ad, og Edvard lovte han skulde
banke op den gutten for ham og den gutten — ja om det var
Anders Hegge selv; — vilde han ikke tie stille med „Guds-vejene„
og det der, så skulde Edvard dunke ham ordentlig; Anders Hegge
var fejg. Han visste hvem han skulde få med sig til hjælp; det
skulde bli et rejnt spell!
Da de blev trættere, kom det sentimentale; Ole talte om Jose-
fine, og Edvard slog in i tonen og forsikkret ham hun hadde
været makeløs idag; han beskrev henne som hun kom roende
efter ham. Og Ole fant det stort. Ja, det var noget stort ved
Josefine; de blev enige om det.
Edvard kunde ikke forstå hvorfor Ole vilde være missjonær.
Pokker, hvad skulde det være godt for at rejse ut på ville even-
tyret, når en hadde nok at gjøre her hjæmme? Ole skulde bli
præst og han selv doktor, og begge skulde bo sammen i samme
bygda? Var ikke det likere?
Edvard malte og malte; de skulde bo gård i gård og være
sammen støtt, især om kvællene med et glas punsch, som nu faren
og apotekeren, og spille schak sammen som de. Så skulde de få
sig en gild vogn og sætte hvær sin hæst for og kjøre sammen ut;
det var hyggeligere. Eller de kunde bo ved sjøkanten og ha en
stor båt sammen; — alting sammen.
Ole syntes at Josefine bestandig var med, skjønt Edvard sa det
ikke. Men det var tydeligt at hun var med. Og Ole kjænte det
så fint av Edvard og var ham så rasende taknemlig; og det
bestemte ham. Josefine præstekone, stelle på gården med al-
ting ...
Jo, tilsist gav han sig på det; det blev bestemt at en skulde
være præst og den andre doktor, og de skulde bo sammen. Det
siste de talte om, var fisketurer.
De hørte likesom stamp og tale av dem som kom hjæm fra
noten, men de var så trætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
