Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - I. Første par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 PÅ GUDS VEJE
hemmelighed beundret ham. Han på sin side bare overså henne,
eller ændog ærtet henne; det kostet henne timers kval, men hun
svælget den, for atter at kunne få være med hvor han var, om
bare stille i en krok.
Ole forstod henne, skjønt hun ikke røbet sig. Også til ham
talte hun Sjælden om Edvard uten som „æklingen“, „spirrevippen“,
„kværna“ o. s. v. Men Oles tro tjeneste, hvær gang hun sat der
overset eller krænket av broren, samlet ham „liggendefæ“ i
hennes hjærte.
Med Edvard var nu foregåt en stor forandring; hans nyssgjær-
righed var blet til videbegjær, hans uro til energi. Men samtidig
gjænnemløp også søsteren en overgang i flere grader som han
ikke kjænte stort til. Nætop nu var det halvtredje år siden han
sist hadde set henne; hun var to år i Frankrike og Spanien, og
i siste ferie, da hun var hjæmme, var han på rejse med apote-
keren i England; også iår hadde de været ute et par måneder
sammen. Den søster han nu så, kjænte han ikke. Efter første
møte var han helt optat av henne.
Hun var ikke vakker, sa han Ole, straks de to møttes (til
Oles aller største forundring). Men han blev ikke træt av at tale
om for et nyt og særeget intryk hun gjorde her oppe blant alle
de andre. Deres mor måtte ha forset sig på en Spanierinde, den
gang hun gik frugtsommelig med henne. Hadde det ikke været
dette usigelige med øjnene som skiller folk fra folk over hele
værden — hadde det ikke været dette med øjnene, så kunde hun
blant Spanierne tryggt ha gåt for deres landsmanninne. Som dette
virker i et norsk hus! Hun talte godt for sig, kvikt og raskt;
men var egentlig fåmælt — og holdt avstand. Dristig i klær, med
stærke farver, helt moderne, så hun næsten utæsket folk, men
var sky i alle andre måter.
Fra nu av var Edvard hennes bror. Deres far var borte, og
imens bodde hun hos rektorens, og var ikke altid til at få tak i;
men når det lot sig gjøre, var de sammen. Hun hadde en følelse
av at han vilde opdage henne, og var på sin post; men det
smigret henne, når flere var sammen, at hans tale blev rettet til
henne, og hans øjne altid var over i hennes.
Mens Ole dypt ulykkelig trykte ansigtet ned i smågræsset i
skogholtet, stod de for ham, de stunder hun sat på ball og så
broren danse med den og med den — somme tider flere danse
med en og samme, og bare én „nådetur“ med henne.
Men nu!
Nu var hun blet Edvards dyrebare søster — og Ole og hun
skulde skilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
