Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - II. Næste par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fællesskolen; men først måtte undervisningen i alle hovedfag
undergå en ændring, så de blev lettere, og ikke bare for de mest
begavede. Og det vilde han øve in på pikeskolen.
Han ejde en ikke liten samling skolemateriel fra Amerika og
flere europæiske land, og økte den altid, og han ejde et helt bi-
bliotek av skolelitteratur. Han bodde sammen med en teologisk
kandidat Vangen, som var blet færdig til jul, men nu var inne for
sin praktiske eksamen; men skjønt de tilsammen hadde tre rum,
var alle fulle av Rendalens bibliotek og samlinger.
Hans utseende var mærkeligt. Rødhåret (litt i det lyse) og håret
ænde til vejrs; fregnet med mysende grå øjne under hvite kort-
hårete bryn, som næppe såes; næsen bred og litt op, munnen
knepen; korte fregnete hænder, energi i hvær finger; ikke høj,
men ypperlig skapt, hans gang på utadvændte føtter var let som
på tangenter. Han var den første gymnastiker, på hvad parti han
kom, og lå i taugene, ret som det var. Også Edvard, som altid
hadde holdt av det, fik gjænnem ham trefoldig iver; for ingen
ejde Rendalens ævne til at vinne andre for det han selv ælsket.
Hans store passion ved denne tid var at gå på hænderne; nætop
det gjorde Kallem til hans henrykkelse; kanske satte det toppen
på den agtelse Rendalen fik for ham.
De hadde mange berøringspunkter; begge specialister, begge
magtfulle i det de hadde sat sig for; moderne i sin tænkning med
reformatorisk mot, begge til det yderste agtsomme om sin person;
begge klædde sig med smag, Rendalen satte ændog overdreven
pris på det. Begge med det livlige tankeskifte, som gjætter, så
bare halvdelen siges; begge utfyllende hværandres kunskap. Ren-
dalen var musikalsk, spilte mesterlig piano, og sang ret godt. Kal-
lem sang bedre, og nu drev Rendalen ham.
Så inderlig Rendalen gav sig hen i det enkelte og til den en-
kelte, han holdt samtidig en avstand som aldrig nogen kom over.
Han ælsket sin plejebror Vangen; men det såes best på denne
at der likevel var et bestemt skille. Også i dette møtte Kallem
Rendalens behov; han hadde selv av samme fjærnhed midt i hen-
givelsen.
Men så var der også nok av ulikheder som både holdt forhol-
det friskt og gjorde det vanskeligt. Vanskelighederne næsten alle
sammen på Rendalens konto; for Kallem var smidigere og føje-
ligere. Når Rendalen var i det lune, spilte han som om ingen
var i rummet, spilte timevis; en kunde gjærne gå straks. Over-
hode var det ham som stemte tonen i hvær omgangsstund. Han
var lunefull med lange tungsinnets rier; i slike nådde få til at
hugge et ord eller to av ham. En forfærdelig arbejdskraft, når
han var optat av noget som ejde hans sjæl — og atter da farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
