Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 PÅ GUDS VEJE
bak ham en liten kone, som både vilde kikke og dog være uset.
Men så åpnedes også døren like foran henne, og en bondejænte
så stillfærdig in efter den rare låten. Ragni forstod det var deres
pike som kom fra kjøkkenet, og gik mot henne. „Er du Sigrid?“
— Jo, hun var da det. — ,Ja, vi er doktorens, vi da.“ — Jeg kan
tænke det,“ sa hun og kom helt in. En førladen og tækkelig jænte.
„Er det første gang du er hos fremmede folk?“ spurte Kallem.
— Jo, det var nok så. — „Og det er første gang vi holder hus,“
sa Kallem; „det skal bli grejer!“
Ragni fulgte ut i kjøkkenet; der møtte hun deres nye bordstell,
som nætop var utpakket og vasket. Så kunde ikke Ragni mere,
gik ut i gangen og op trapperne for at være alene. Døren til
deres soverum stod åpen like foran, hun gik derin og ut på al-
tanen over verandaen. Hvormed hadde hun fortjent så stor
lykke? Hvad vejde hennes arbejd og længsel mot hvad som
her stod færdigt for henne i en rik manns hjæm? Men midt i
denne store, ufortjente lykke var der en angst. Også herfra
skottet hun over mot nord — om præstens hus kunde sees?
Nej, det kunde ikke.
Josefine bar nag til henne; hun kjænte det straks. Og om
broren fandt dette styggt — han holdt dog av sin søster; ja, der
var noget ved henne han likte ualmindelig godt; hun tok aldrig
fejl i sådant.
Kallem gik rundt nede i stuerne. De to i døren til højre
hadde trukket sig tilbake igjæn, og mænnene var i arbejd.
Stuen var stor; den hadde vinduer både mot kirken og her foran
mot haven; men de første vilde han foreslå at stænge. Ens-
farvede lysegrå vægger, lyseblåt tak med gullstjærner i; farverne
var gamle, bare gulvet var nymalt, også lysegrått. Derinne til
venstre holdt de ænnu på at dra over et rum. Kjære, var
man ænnu ikke færdig? Ikke i næste rum heller! To stykker
til at arbejde, mannen og den kone som nylig var kommet frem
i døren. „Goddag!“ hilste Kallem. „Goddag!“ svarte det runde
blanke ansigt i dansk betoning. Kallem gik nærmere til bordet,
der mannen stod og skar fore; konen holdt sig på siden av
ham; nu krøp hun helt bak. „Er det Deres hustru, det?“ —
„Jo, det er; ja, hun er også min svenn, både svenn og kone;
men derfor er hun ikke min svennekone.“ Den lille bak ham
fniste, men næsten uhørlig. Mannen hadde utstående rullende
øjne med skjælmer i. Jeg tænkte at I var færdige.“ — „Man
arbejder med forhindringer, hr. doktor.“ Hun skoggerlo, men
som inne i en pakke. — „Er hun også dansk?“ — „Nej, hun er
norsk; men vi hænger godt sammen for det.“ Hun dukket ænnu
dypere, altid leende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
