Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 PÅ GUDS VEJE
høre ham tale!“ — Om damperne, ,,som svømte ovenpå“, forbi
hværandre, med deres brev, skrev hun at „den enes længsel drog,
og den andres skjøt efter“.
En kvæll på verandaen det regnet, men de selv sat tørre under
det fremskytende tak, sa hun: „Slike hus skulde ha hode.“ —
„Hode?“— „Ja, mellem vingerne som en annen skikkelig høne.“
— „Å, således!“ — „Jeg kjænner det altid som jeg er under vin-
ger, og blir ruget.“ — „Hør, hvordan kom det sig at du ikke i
din barndom flyttet in i Bibelens billeder?“ — „Fordi jeg hadde
en far der gik og fortalte mig om arternes oprindelse, mens jeg
var 10 år gammel; planter, dyr og mennesker blev til én familie
— det var noget for mig! Da jeg fik en stedfar som var præst,
og vilde ha at jorden og menneskene hadde begynt med at være
fullkomne, og at alt var til for menneskenes skyll, trodde jeg det
ikke. Desuten var min far en stille, sykelig mann, som jeg æl-
sket, min stedfar en stærk, rasende mann, som jeg frygtet.“
Kallem spurte om hun ikke vilde skildre sin barndom og ut-
vikling. Hun svarte bestemt nej.
Kristen Larssen var kommet i arbejde hos doktoren ved inred-
ningen av hans laboratorium og av Ventilationsapparatet m. m.
Tausere, mistænksommere mann hadde han aldrig hat med at
gjøre, men heller ikke med en klokere. Han kom en søndag i
begynnelsen av August op i sin beste puss, en langskjøtet, brun
klædesfrak, ærmerne usædvanlig trange, en rutet vest, som var
for kort, og et par grå bukser av såkallt engelsk skinn. Til hvær-
dags brukte han at gå barhodet; til stas gik han med hatten i
hånden; han tålte intet på hodet, når ikke vejret var meget koldt.
Han stod der i kontoret, lang, mager, snauklippet, renvasket, svart
i skjægroten. En hvit skjortelinning, brættet ut over et rødrutet
tørklæ, lyste litt op. Doktoren bad ham sætte sig, og spurte da
hvad som fejlte ham. Han fik til svar — først et grunnende øje-
kast, så den oplysning, at han hadde ikke klaget over at noget
fejlte ham.
Kallem så det fallt ikke Kristen Larssen let efter det svar at
komme med hvad han ønsket, men tænkte: nu kan du ha det
så godt.
Jo, ændelig sa han at han visste „doktorfrua“ hadde været en
fem—seks år i Amerika; kanske hadde hun engelske bøker at
låne ham? Kanske kunde hun også sige ham hvordan han skulde
bære sig ad; han hadde lært sig litt på egen hånd.
Tænkte han på at vandre ut? — Jo, det var ikke frit; „men
komme over og bli slave for de Norske ... der også, det hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
