Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 PÅ GUDS VEJE
Kl. 9 næste dag fant Kallem ham i alle deler bedre. Også
tankerne var klarere nu, men drejde sig altid om foten, at den
måtte skånes. Han ønsket at se sin gode ven præsten; hustruen
var der, og gik straks for at be præsten komme op litt før kirke-
tid. Imens blev øjnene behandlet; de var mindre hovne, men lys-
sky; atropin brukt, og omslagene byttet med et let bind. Kallem
passte på da Andersens hustru kom med præsten; han gik imot
dem. Efter hvad han trodde, måtte Andersens højre ben utvil-
somt exarticuleres, d. e. benet tages av i knæledet; men dette
skulde den syke foreløbig ikke vite. Konen, som like til nu hadde
tat tilskikkelsen med styrke, brast sammen, så Kallem turde ikke
la henne følge med in; præsten gik med.
Det gjorde et svært intryk på denne at stå hos sin syke ven
i dette store halvmørke rum og litt efter opdage kjæmpen lig-
gende uten øjne, med ukjænneligt ansigt, hænderne i poser, og at
høre ham klage. Men han måtte snart beundre så stærk han var
og så sikker hans tro. Andersen ønsket de skulde be for ham i
kirken idag; „de kjænner mig allesammen,“ sa han. Præsten tilsa
ham det, men holdt så på stedet en hjærtelig bøn for ham og for
alle som levde ved ham. Bønnen livde den syke; han hvisket:
„Jeg har gåt i pakt med Gud om foten“ — lå stille hen, mens
præsten lyste Paulus’s velsignelse. Ikke en time efter kom doktor
Arentz, og Andersen førtes in på Operationssalen. Her skulde han
kloroformeres, for at de til bunds kunde erfare skaden, sa de
ham; og da smærterne fremdeles var grænseløse, samtykte han
straks; „men foten må ikke sættes av“.
Den nøjere ransaking synte at øverste ænde av læggbenet var
splittet på skrå op i knæledet, desværre også at en større blod-
åre lå trykket mellem bruddænderne, så dens lumen var fyllt
med en større blodproptrombe; den trak sig nogen tommer op
over låret.
Benet blev selvfølgelig tat; det var gjort på et kvarter.
Alle som skulde få med ham at gjøre, blev strængt tilholdt at
la ham tro at benet var i behold. Han måtte skånes for al sinns-
bevægelse, så han ikke kom i det tilfælde at rejse sig, rykke i
foten, ændre stilling; dersom en blodprop løsnet sig fra tromben,
kunde det være forbi. Han blev lagt i en ståltrådbandage fra
hofteleddet ned mot ænden av sengen, stumpen forbundet med
karbolgaze og jute og på yttersiden surret fast til en langkloss.
Nu vækkedes han i sin seng, og pålagdes at holde sig helt i ro.
Han fik vin, men spiseskevis, for ikke at røre sig, likeså bouillon,
æggeblomme; snart fallt han i søvn.
Straks Kallem hadde klædd sig om, gik han ned til diakonis-
sernes rum, der hustruen væntet, og fortalte henne den hele til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
