Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 395
første avtryk av hvad hennes åndelige fremgangsliv hadde formet
i åsyn og øje, en skjøn stadfestelse av hvad han ante, da han
sendte henne derhen. Fra portrættet søkte nu som altid hennes
øjne hans; det smil i dem hadde under væntetiden hat alt godt
i vænte for ham; — og hvad hadde det derved ikke været for
ham? Nu strømte minnerne til det fra deres første gjænsyn,
første ord, første forlegenhed ved det fremmede som var kommet
til, første hele, fulle gjænkjænnelse, første omfavnelse ...
Bare for at sige at nu sluttet alt. Også alt han hadde tænkt og
gjort i samliv med henne; glæden i det, ævnen, troen. Hvad i al
værden var hændt? Nej, han måtte engang tale med henne om
det; der var noget hun gled unda for? En Uforsigtighed som hun
ikke turde bekjænne? Hvad kunde det være?—Men han måtte
ikke trænge på.
Så en dag han kom hjæm, fant han henne ikke nedenunder.
Og se, da han kom op, lå hun! Hun rakte sin hånd ut — hvor
var den blet mager! — og fæstet de store øjne på ham med et
matt, halvdulgt uttryk: Jeg har lagt mig litt,“ hvisket hun; —
„bare for en stund.“ — Hun så ikke så dårlig ut; kanske fordi
hun lå. Han satte sig foran sengen med hennes lange, magre
hånd mellem begge sine.
„I alt dette,“ våget han, „er noget jeg ikke er med i. Engang
var jeg på fullstændig galt spor; men også siden har det gåt
fortere æn jeg forstod — av den grund at jeg ikke var årvåken
nok. Her er noget bakenom, en eller annen stor, kanske gjæntat
Uforsigtighed som jeg ikke hadde med i regningen. Kjære, si mig
det nu; jeg får ikke fred.“ —
„Jeg skal si dig det. Jeg har just nu overlagt det. Dernede
i min pult er nogen papirer, i første skuffe til venstre; de er alle
for dig. Dem skal du læse, når—“ hun avbrøt sig selv. „Siden,“
føjde hun til og trykte svakt hans hånd. — „Altså nu får jeg ikke
vite det?“ — ,Jo, det du spør om, jo. Jeg kom bare ikke langt
nok.“ Hun bad om at lægges litt anderledes; han hjalp henne.
— „Jo, du skal vite det. Det er bare for din skyll jeg har holdt
skjult,“—hennes øjne fylltes — „du min“ — atter et svakt tryk
og et smil. Han tørret tårerne av med sit lommetørklæ og lot
det gli in under sine briller. Hun lå og så på ham og talte ikke;
hadde hun glæmt det, eller tænkte hun sig om? Han bøjde sig
ned mot henne: „Nu —?“ spurte han; „du vil ikke si mig det?“
— „Jo. Det øverste du der finner, det med Karis hånd, det kan
du læse straks. Ikke det annet.“ — „Finnes det da i Karis brev?“
Hun nikket det var næsten ikke til at se; så lukket hun øjnene.
„Nøkkelen?“ hvisket han. „Den står i,“ svarte hun uten at åpne
øjnene, og slap hans hånd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
