Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 PÅ GUDS VEJE
hun på det. „Er hun død?“ hvisket Sigrid. Sissel ristet på hodet.
Og Ragni hørte spørsmålet; hun så op. Ut av sin aller siste
ævne vilde hun ænnu en gang gjøre dem godt ved at prøve — en
kan ikke sige at smile, for det orket hun ikke! nej — sende dem
et bud. Sigrid og Karl fik det; men hun flyttet det straks over
på Kallem. Litt efter var hun død.
De andre gik; ænnu sat Kallem.
Han kom ned og fant ingen. Karl var gåt på sit rum, Sigrid
sat med Sissel inne i sit. Kjøkkenet stod tomt, tomme stuerne,
tomt kontoret. Han hadde lovt henne at læse noget fra henne
— ja det lå under Karis brev, påskrevet „siden“. Men han kunde
ikke, og næppe så længe hun var i huset. Han stilte sig hen ved
hennes bokhylle og så in i den — et billede av henne, den med.
Hvor ofte han hadde gjort det og smilt ved at læse boktitlerne.
Hans øjne fallt nu på ryggen av „Vildanden“ ved Henr. Ibsen.
Høj som han var, kunde han se den såvidt ovenfra, at han syn-
tes der var et glipp mellem bladene på slutten, derfor drog han
boken ut. Tænk, hun hadde klippet ut av den de blad som Hed-
vigs sørgelige historie går til ænde på, der hun skyter sig, og
hvad som da følger. Klippet det ut; det skulde ikke være
hændt.
Intet kunde ha grepet ham stærkere. Han kastet sig ned over
sofaen i gråt som et mishandlet barns. Naturligvis, hun var for
fin og for rædd; den værden vi kjæmper i, er ænnu for rå; den
må bli bedre før slike kan leve med. Hun prøvde om hun ikke
kunde klippe ut av den det hun ikke likte; men det var nok
hun som blev klippet ut.
II
Den søndag kampen stod om lille Edvards undervisning, hadde
han i nogen dager hostet; om kvællen var han ikke bra, så han
blev holdt inne.
Han kom ut igjæn om et par dager, og nu syntes han nokså
dygtig; men en kvæll var han atter het og grætten med tørhoste,
de nærmeste dager blev han holdt inne. Han, som var vant til
friluft, blev grinet og tapte matlysten; Josefine strævde dygtig med
ham, og var tilsist stræng. Da suttret gutten og vilde over til
bestemor; det fik han ikke lov til. Men da så bestemor kom
over til ham, slog han sig vrang og strøk in til sin far. Derfra
kom han tilbake gråtende; han hadde ikke fåt lov til at dra
bøkerne ut av de nederste hyller og bygge hus med.
Så til sengs, het, sint; klaget over at det slet og holdt igjæn i
højre side av brystet, når han hostet, hadde om natten feberanfall,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
