Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellem slagene - Syvende scene - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hallvard. Godt, Inga, godt! så jeg ... nu ... nu ... godt . . .
så jeg har det?
Inga. Ja, le du kun, jeg vet nok hvor det gråter ... jeg!
Hallvard. Ja, det vet jeg med.
Inga. Nu vel; så tal da, menneske; tal!
Hallvard. Nej ... jeg har en gang talt et ord for meget.
Inga. Du? Jeg lystet nok at vite hvor det var.
Hallvard. Det var den gang jeg bad dig følge mig herhit; det
ord kommer jeg nok hel lystelig til at angre. (Går.)
OTTENDE SCENE
Øjstejn. Inga.
Inga. Se så! Nu er vi længer fra hinannen æn nogensinne før!
Nu er der ikke en ulvinne, der hun trasker sulten om i sneen,
som jeg ikke kunde bytte med. Stå mig nu bi, du hellige Sun-
niva; ti nu er Inga ulykkelig! (Kaster sig ned På bænken.)
Øjstejn (trær til). Sådan var det ikke jeg tænkte at se dig igjæn.
Inga. Gå med dig! Du er nætop ophavsmannen; du la igjæn
ordet, du, der blev det øgleværk, som krøp om her, styrret hus-
freden og stak ham de onde råd i sinne.
Øjstejn (tørt). Du kan likeså godt sige noget der er mening i.
Inga. Sanheden får hjælpe sig med den mening som er i den,
og det er sanheden, at siden du lot ord falle om hvad hæder
han kunde vinne ved at ta sak i kongestridighederne, har hans hug
vændt sig bort fra mig og barnet til den niding, den ulyksalige
Sverre præst.
Øjstejn. Niding.
Inga. Ja, niding sa jeg: har han ikke brænt min fars gård?
har han ikke fællet Erling jarl og landets gjæveste mænn med
ham, både Sigurd Nikolausson, Jon av Randabærg, Ivar Horte,
Ejnar Litle, Botolv av fjordene og mange flere? Å, det gråter i
hvær en vrå hele landet rundt, siden han slap sin munkehætte
ut over det, full av et mylder av djævelskap og fordærvelse. Nu
behøver ikke landet varder mer for at lyse hvor fienden bryter
sig vej; nej! hele landet staar i bål fra Trondhjem til Tunsberg,
og skib og gårder, landets høvdinger og bønder og kongens slægt-
ninger og frænder — ja kongens egen far er veden som han
kaster på, og altsammen brænner, men gir et forfærdelsens gjæn-
skin ut over landet! (Nærmer Sig øjstejn.) Og ham skal Hallvard spænne
sin bue for? Nej! før skal buen knuses, trampes på, smies op i
fliser, så små, så ganske små ... og før skal ...
ØJSTEJN (avbrytende). Også Hallvard?
Inga (forfærdet). Hvad siger du?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
