Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellem slagene - Tiende scene - Ellevte scene - Tolvte scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjstejn (til henne). Hvis her skal hjælpes, så skal jeg hjælpe.
Skynd dig at sige mig: hine mænn som du nyss bragte til huse,
var vel Magnus’s mænn? Hvad tænkte du, Inga?
Inga (pludselig hæftig). Hvad jeg tænkte? Sverre og hans mænn
ligger alt dernede, og Hallvard vil dra med derned; han vil følge
kong Sverre! Han satte jo, straks han så dem, på ski nedover
bakkerne for at lete deres spejdere frem. Men da jog jeg avsted
på den annen kant til kong Magnus’s mænn; ti før skal både
Hallvard og hans følge tages til fange heroppe, æn vi skal
skilles! (stoit.) Skjønner du det?
Øjstejn. Men han bragte jo ingen med til kong Sverre. Han
vil jo heller ikke rejse; her er jo ingen Birkebejnere.
Inga. Det vet hverken du eller jeg; ti han er kjed av os. Men
hvad jeg vet, det er at kong Magnus’s mænn er kommet for tidlig,
og at alt kan opdages. Derfor skaf dem bort igjæn, hører du! Å, så
han dem, blev her aldrig en glad dag mer i huset; Hallvard vilde
aldrig forstå at det blot var for at få ham og far forlikt ... han
forstår ingen ting . .. han forstår ikke engang at han tar livet av
mig. (Sætter sig.)
Øjstejn (fatter hennes hånd). Vær ved godt mot, Inga. Om det så var
den forbannede Sverre præst selv, skulde han næppe ha bedre
råd æn det jeg nu byr. Bring mig en av mænnene!
Inga (mekanisk). Ja.
Øjstejn. Bær så mjød ut til de andre, og bed dem være rolige.
Inga (gående ut). Ja. — Hellige Olav! lad mig ikke oftere gå så tunge
vejer som den jeg går idag.
ELLEVTE SCENE
Øjstejn (alene).
Den lidenskap, den lidenskap, den rænner sig fast som Absalons
hår . .. Det var andre sjæletræk jeg nu så in i, æn dem jeg har
stirret på i nogen år ... Jeg har en følelse over mig som hadde
jeg været i kirken ... hustru og barn, hus og fred ... (Koidu Ved
middagstid skal slaget stå ... vi får se til at bli færdige her.
TOLVTE SCENE
Øjstejn. Ejndride.
Ejndride. Guds fred i huset! Er du Hallvard Gjæla?
Øjstejn. Ikke det heller ... du får se til at du kan sitte ned.
Ejndride. Takk, det var vel fornødent; vi har gåt en lang vej,
skal jeg tro.
Øjstejn. Et slemt vejr nu om dagene.
Ejndride. Ja, rigtig et slemt vejr; snefokk og al slags Ult, men
en får vel tro han snart letter på sig, vet jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
