Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellem slagene - Attende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men da det ikke kan være så ... og jeg skal vælge ... da ...
skjønt jeg er forstøtt .. . skjønt han vil dø ... så ... fromme,
blide Sankta Sunniva! jeg kan ej annet; jeg vælger som jeg valgte
før, igår, idag og alle dager: jeg vælger Alf... og dig, du strænge
Hallvard. (Styrter på knæ og omfatter hans.)
HALLVARD. Inga! (Løfter henne op og omfavner henne. Torkel lar sværdet falle sig av hånden.)
Øjstejn (trær frem). Nu er døren fri; nu kan du dra, gubbe, hvis
du er rigtig til gagns hjærteløs.
INGA (strækker hånden ut mot Torkell). Far! Far! (Larm, blandet med våbengny.)
Øjstejn. Stille.
Hallvard. Våbengny!
Øjstejn. Der kommer de!
En stærk røst (utenfor). Frem, krigsmænn, korsmænn, den hellige
kong Olavs mænn!
Torkell. Sverres krigsrop!
ØJSTEJN. Og Gudlaug StallareS rØSt. (Våbengny med korte mellemrum under
den hele påfølgende scene.)
Øjstejn. Nu kommer mjøden tilgode. De drukne karer er snart
væk og frælsen nær.
Inga. Frælsen nær, siger du? Ak, jeg forstår! Du er ikke
kong Magnus’s mann! (Med en anelse.) Men hvem er du?
Hallvard. Hvem er du?
Torkell. Ja, hvem er du?
Øjstejn (trær længer frem). Å ... somme kaller mig en forbannet
munk, som lyver sig ret meget til; andre siger jeg er djævelens
tjener; atter andre, at jeg er djævelen selv.......men.......
nogen siger også at jeg er Sverre, Sigurds søn, ætbåren til Nor-
riges kongestol! Det kommer da an på hvem der har ret.
Alle. Kong Sverre!
Hallvard og Inga (På knæ).
Sverre. Op, børn! Liten tid er her til hyldning. Jeg drev om
på spejderi efter gamle, vante vis; ti man er selv sikkrest. Da
traf jeg ham der (peker På Torkeiu, og trodde jeg det var god løn for
eders gjæstevenskap fra ifjor, om jeg tok ham med hit. Tænker
jeg nu, at nogen og hvær kan se at selve djævelen somme tider
males for sort, og at vi ikke er de samme mellem slagene som
i dem. ^
Inga. Herre konge!
Sverre uiiTorkell). Og du, gubbe; mine folk brænte din gård ...
et stykke nord på i Trøndelag har jeg en bedre.
Torkell. Herre konge!
Sverre. Den kan du ta til vederlag. Du er gammel, træt av
at stride; tag din datter til dig, (tn inga) hvis jeg ellers må få —
Inga (skyterHaiivard henimot ham). Tag ham! En slik mann må han tjene!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
