Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Første akt - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 HALTE-HULDÅ
Hulda. Slog du først Gudlejk?
Eyolf. Hånt han æsket mig
med Smædeord.
Hulda. Jeg bad ham ej derom. (Pause.)
Før ham kom flere væk, så tænker du ...
Javisst ... men jeg — sat altid ganske stille.
— Jeg så blot på dem. (Pause.) — Hør nu hvad jeg siger:
hin Aslaksslægt og min, de ere rundne
av samme gren, men lå dog jævnt i tvist. —
Jeg var ej meget gammel, da en kvæll
de bar min fader hjæm på røde skjold.
Mor tok sin død derav — og vel var det.
Jeg blev straks taget op av Aslaks slægt;
den vilde sone, tror jeg. — Som jeg vokste,
hvær ledig ungersvenn i al den slægt
ret tyktes have til den stakkars mø
den fostret på. Kun var det dygtig slemt
de ej forliktes om hvis ret var størst.
Mig spurte ingen; jeg gav hånden til
den stærkeste ...... Da så jeg dig en dag.....
(Pause.)
Jeg følte straks det syn en eller annen
må bøte for. Jeg tænkte det blev mig —
så blev det Gudlejk. Dog hvem vet? Nu ja! ...
(Rejser sig.) Sig mig, du Eyolf, tror du jeg har lidt?
Tror du jeg savnet noget heromkring —
villfremmed barn jeg kom iblant den slægt
som dræpte far og mor? og med hin lyde
som bød mig sitte, når de andre gik?
Tror du jeg savnet noget, spærret in
med hine kvinnfolk du har seet her? —
Tror du jeg fant, alt det jeg samlet hop
av længsel, had, vill kjærlighed og avsky —
da Aslaksønnerne med drukken vellyst
frem ravet mot mig? — (sætter sig.) Hør mig litt, du Eyolf: -
Er og dit hjærte rigtig stort og dypt ...
eller tror du det lille fjællvand hist
er dypere ...
EYOLF (trykker henne op til sig, sagte). TySS, Hulda!
Hulda (med utbrudd). Nej, nej, nej!
Dit hjærte er dog større; det går over
al god forstand, så dypt som jeg deri
kan sænke mig! — Men er det også sant?
Jeg bliver lykkelig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
