Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Annen akt - Ottonde scene - Niende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 HALTE-HULDA
vilde ... det skal ænda ha en gren der ligner hjælmen som hænger
i stuen ... Der er den jo! — Se om jeg ikke kan huske! Jeg kan
hUSke mere . . . jeg kan hUSke (Får øje på Aslaksønnerne, som nætop kommer in.)
AslaksønnerneU ... Ha, ha, ha! Nej, nu må jeg le!
NIENDE SCENE
Hulda. Aslaksønnerne.
Hulda. Velkomne, Arne og Trond Aslakson!
Det visste jeg at snart I lot jer vænte.
Trond. Lad os kun gange vidre, Arne!
Hulda. Nu?
Er jeg så sært forandret at I ej
mig kjænner mere?
Arne. Det er Halte––-
Hulda. Hulda ...
Visst er det så.....Jeg sagde jer: velkomne!
Trond. Så godt du kjænnes, at vi sist os ønsket
velkomne sagt av dig.
Hulda. Det kunde hænde
du der tok fejl, Trond Aslakson.
Trond. Vel næppe,
hvis alt er sant som vi har hørt imorges.
Hulda. Når mjød av trækar bæres, får den let
en ussel træsmak.
Trond. Liflig mjød tilvisse!
Nej, Arne, tykkes dig som mig, vi vænder
for kvinnelist — og søker bedre frem. (De vu gå.)
Hui da (med vægt). Godt gjænsyn, Trond!
Trond. Hvad siger hun?
Arne. Stans ikke!
Hulda. Nu mener jeg I flygter for et kvinnfolk?
Trond. Dem biter sværd ej på — og andre våben
har på en stund vi liten lyst at bruke.
Hulda. Det er ej underligt.
Arne (stusser). Det svar mig stanser.
Trond. Æns henne ej!
Arne. Men hvorfor?
Trond. Kom blot!
Hulda. Arne!
Der var den tid du just ej hastet fra mig.
Arne (mørk). Den tør du minne om?
Hulda. Ja, som det siste.
Ti jeg vil tale med dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
