Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Tredje akt - Annen scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALTE-HULDA 507
her finnes intet! — Gå nu, Tordis, gå!
Sluk lyset først — og gå — du gjør mig bløt.
Tordis (varsomt). Bløt, sagde du; ja, var du ble vet bløt,
så vågede jeg først at lægge ned
det lille ord som jeg bar med i kvæll —
(Kort pause. Hulda vænder sig mot henne.)
Stræb ikke efter hvad en annen ejer! (Pause.)
Hulda. I kongens gård du har en tro veninne?
Tordis. Så fager og så mild ... og hun — hun sørger!
Hulda (som står lænet tii stolryggen). Det er så underligt med slike ting;
den som har størst behov, har største ret.
Tilsist han bliver dens hvis bud er dyrest.
Og mit er meget dyrt. (står im.)
Sig, husker du
vel vælske-sagnet?
Tordis. Nej!
Hulda (peker). Det står i boken.
Tordis. ... Vil ikke læse det. —
Hulda. — Er ej fornødent.
— Jeg kan det meget godt... „Der var engang
en mægtig dronning der forstod sin dont;
ti kronen strålte langt, men viljen længer.
Kun ett hun manglet: hun fik ikke sove! —
Og alle læger i den vide kress
var uten råd, og alle urter vare
foruten kraft. Da mærket hun tilsist
at det gallt livet — og hun måtte prøve.
Den store tarnport knakede så fælt
i nattens stille; — straks hun lot den brænne.
Tårnvæktrens rop hun hørte alt som best; —
hun lot ham styrte. Men ved siden sov
en ung og vakker mann; hans åndedrag
blev hun slet aldrig kvit; — hun lot det stanse.
Skosvennen, plaget av sin dulgte ælskov,
til natten hvisket hvad ej dagen tålte —
og han blev taus. — Nu var der fred på gården.
Blot hennes tærner gråt — så stille, stille
ved al den ynk som deres dronning fristet; —
og deres gråt blev kvalt. — Så var der roligt.
— Nu væntet hun på søvn; — men søvnen kom ej.
Stod hun så op og brænte huset ned;
men søvnen kom ej; — flyttet hun hvær nat
fra hus til hus; men søvnen kom ej. Flygtet
hun fra sit land, for ut som en vanvittig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
