Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Tredje akt - Annen scene - Tredje scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 HALTE-HULDA
fra sted til sted, fra folk og folkets klager
og segnet ned, nætop hvor grænsen stod. —
— Bad hun nu jammer-spænt om blot et dugg
av søvnens svalning — blot et blunk i natten!
.....Og se, han kom — lys, let og stærk i gangen.
Hun rejste sig og grep. — Da gik en mø
i vejen for ham, vændte ham og sagde:
Han er jo min!.....Og søvnen“ —... Sluk nu lyset!
Tordis (avsides). Tilgiv, Svanhilde! — Se, jeg kan ej annet!
(siukker lyset, litt nærmere; højt.) Farvel! ... og sees vi ei mer ...
HULDA (tar mot henne, omfavner og kysser henne). Farvel!
TREDJE SCENE
Hulda (står litt). Sker det ej snart, mens jeg har kraft igjæn ...!
(Går frem mot bordet; får øje på boken.)
Så du er ænnu der! Du er som Tordis.
(Pause. Lukker den. Tar den op igjæn.)
Det er en fejl at den som ej kan høre,
kan heller ikke svare ... Hyss! o Gud! —
— Er jeg da nu så svak at minste vindstøt
skal skræmme mig? — Han kommer måske blid
med anger eller sorg i stærke træk?
Han går hit trøstig til den vante tid,
at sige: Jeg var svak ... nu vil jeg rejse —
.....Det kunde ligne ham, den kjække gut!
.......Men han har sveget mig! —
.....Hyss! — Der igjæn!
Man siger fejge folk skal have forbud.....
.....Ak, ak! Når før han kom så frejdig, frisk,
med trin som glade klapp, der fløj imot mig!
hvor svulmet hjærtet — hvor det for i møte!
Og ved hans komme strømte in en duft
av bjørkeløv og hægg — den hele hop
av gammelt nag for skytungt ut i blåsten.
Hans åsyn lutet sig med solskins fred
utover hele stuen — bort veg rædslen,
og rejste den sig æn med uvejrsblik!
han kyste den med sværdet! — Hvilken mann!
Han hadde slikt et hvælv for store tanker —
de suste dunkle der på brede ving,
slog ned og skræmte krypet in i busken!
Jeg hadde lys og rum! — Forsagte skarer
av friske følelser fløj ut, de tumlet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
