Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Tredje akt - Niende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 HALTE-HULDA
Eyolf. Jeg kom, fordi ... Ja, tal du blot, du Hulda,
så skal jeg høre om det træffer sammen.
Hulda. Har du vel mærket dig det sære tegn:
her var så mange først; men færre — færre,
intil idag. — Nu er her bare vi to.
Eyolf. Ej dråpevis! Kom med det hele, Hulda!
Ti nu så vil jeg have ænde på det.
Hülda. Da skal jeg give dig at tænke over
hvad mig vil hændes, når du går ifra mig. (Pause.)
Se dit! hin hjælm, hint skjold og spyd på væggen
de skinner ille her i månens sted.
Hin dør er låst. — Derinnenfor et kammers—
det er nok lukket, men det åpnes tit.
I denne stue for de Aslaksønner.....
her er der flest, når her er ganske tomt.
Hit søkte du, her lever vore møter ...
Her vil du sætte mig igjæn? —
Eyolf. Nej! nej!
Hulda. Så nævnte vi nok Island. — Det var da.
Hvis nu jeg drog, jeg lignet stærkt en mø
som hørte tale om en sundheds-ø; —
men stundet dit, når hun var blevet — dødssyk.
Eyolf. Jeg ser du stænger til. — Nu vidre, Hulda!
Hulda (rejser sig). Der er et siste vilkår, og det er:
slet ej at tænke på mig.
Eyolf. Hulda!
Hulda. Ti! —
Vor ælskov var knapt slik som hin ved hove,
ej halvt en lek; der var litt alvor i den.
Jeg sat en skygge her og fik se livet,
og grep så efter det med sugekraft
som månen efter jorden.....og du fik
dens rike nætter . .. Har du glæmt dem, Eyolf?
Eyolf. De drog mig med tusmørkets kogleri
fra pligt og bud, fra bisp — og hvisk i hallen;
de. drog mig ænnu, da de stærke lyn
slog ned og dræpte; —ja de drog i kvæll
tross dagens anger og dens lyse løfter.
— Nu vidre, Hulda!
Hulda. Disse kvæller blev
en pakt imellem os foruten ringer.
Av dem rant gullet, som os smæltet hop —
og ilden under, det var værdens had.
Så fast de bant, at alt som kom imellem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
