Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 SIGURD SLEMBE
Sven viking. Derom har jeg et ord at tale siden. Nu vil jeg
først røgte hvad jeg har tat mig på, skjønt det synes som man
har liten takk for det.
Sven Aslejvsson. Jo, han vet det! —
Sven viking (nærmere). Pål jarl sender Eder Guds og sin hilsen.
Han siger Eder, at den halvdel av riket som I, skjønt uægte født,
fik av Eders far, har I forbrutt ved det som senere er skedd.
Men da jeg nævnte Eders nye vilkår, sa han, at for det venskaps
skyll som han engang bar til Eder, vil han se hvad han kan gjøre.
Dog må han sætte et nyt vilkår.
Harald. Du må gjærne dele halvt med mig, sa ulven til haren,
men når du har ætt dit, æter jeg dig.
Sven viking. Hans vilkår er at I kommer alene — uten moster
Og mOr. (Taushed.)
Frakark. Jeg håber du ser det dragne sværd som er lagt i
fredstilbudet?
Harald. Ja, slip det, du?
Frakark. Forstår du også ret? Din mor — hun, som for din
skyll i seksten år holdt ut hos din far, Håkon jarl, tross den
hån hans ægtehustru og andre folk overøste henne med, din mor,
som ælsker dig, Harald, mere æn fatteligt for os andre, det er
din mor som skal forskytes. (Taushed.) Du må visst ikke forstå det?
Harald (uruggeiig). Jo, jeg forstår det.
Frakark. Det kan du ikke gjøre, Harald; ti da måtte du ha
et ord at sige henne. Se dog hennes angst . .. ælsker du din
bror mere?
Helga. Frakark!
Harald (som rØT). Å jo, jeg forstår det altsammen — enten skal jeg
dræpe min bror eller min mor.
Begge søstre. Hvad?
Harald. Nu kan jeg ikke komme til Orknøerne, før min bror er
dræpt; ti på de vilkår som han nævner, dræper jeg jo min mor. —
Helga (imot ham). Ja, rejste du fra mig, dræpte du mig! (Knæiende.)
Gud evig velsigne dig for de ord — o, det første glimt av kjær-
lighed som jeg har set på tre år! Men nu har jeg set det,
(omkiamrende hans knæ) du kan nu støte til mig, ti du er syk; men nu
vet jeg det, at du dog ælsker mig — å Harald, lad det denne stund
komme til forklaring!
Harald (har sat gutten fra sig, siden rejst sig). Har jeg sagt noget som kan
kaste dig på knæ for mig, så ber jeg om forladelse . . .
Frakark. Hennes moderflamme trykkes tilbake av dine blik og
ord som av en klam røk. — Helga! At du dog ikke kan slukke
på arnen og gå ut i værden til det store lys! Dyrene ælsker
alene i første ledd, menneskene må kunne omspænne mere. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
