Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 SIGURD SLEMBE
Jarlen. Det lover jeg dig. (Henover mot døren med ham.) Nu kommer
dagen, og da vil jeg tilbake i mit kammers og være ene. — Farvel!
Sven (om hans hais). Å, jarl, hvor jeg holder av dig!
JARLEN. Takk, takk! (Han kysser ham gjæntagende, skyter ham derpå ut av døren.)
TREDJE OPTRIN
Jarlen (alene).
Se så! Nu er det tyngste gjort.— Nu kommer de vel. Jeg vil
in i mit kammers og vænte for halvåpen dør. Når de er kom-
met, vil jeg slå den helt op for deres samvittighed, (in tilvenstre.)
FJÆRDE OPTRIN
Audhild (fra højre side).
Ak, jeg er altid den første! Men hvis jeg ikke var det, vilde jeg
skamme mig. — Nu må han snart være her; ti jeg så at de gik
med lys nede ved nøstene. Dagen er ikke langt borte; når dens
første stråler kysser sneen, så vil han — (skjuler sit åsyn). Til han
kommer, vil jeg be; jeg glæmmer det jo ganske. Inat vågnet jeg
ved at jarlens hunder tutet så styggt, da blev jeg rædd og vilde
be. Men bare det gik i en dør, lyttet jeg efter Sigurds skridt;
bare vakten hostet, kom jeg ut av mig selv; ti jeg tænkte det var
Sigurd som væntet. Å, hellige mænn og kvinner, vredes ikke at
jeg glæmmer eder over ham! jeg vet det er uret, men jeg kan
ikke hjælpe for det. Nu vil jeg avbetale og be, like til han kom-
mer. (Knæier.) Men ikke til eder, I strænge helgener i kirken; ti I
forstår mig ikke; men til dig, du hellige Olav, til dig, som tok
den gullhårede Astrid i favn, skjønt det visst ikke var ganske rig-
tigt — du må vite hvad de ælskende lider, at de stedes i mange-
hånde fristelser som de slet ikke holder ut, og at de glæmmer
eder, I hellige, og alt som er til, og betaler siden for det med
tårer i et helt liv. Men vær ikke så strænge med mig; ti jeg har
det værst av alle! Jeg kan ikke holde den mann fast som jeg
ælsker. Jeg lever i en stadig angst for at den næste dag skal ta
ham fra mig; jeg kjøper ham visst dyrere æn jeg har ret til, han
er for stor for mig, men likevel må jeg få lov at ha ham! Ti hvor
er han ikke herlig! Jeg gik og vilde ikke se det; men selv når
jeg vændte mig fra ham, følte jeg ham som en overstrålelse; jeg
gik og inbildte mig at jeg ikke vilde ælske, og kom til at gjøre
det så altfor meget — o, tilgiv mig; ti hvor er han ikke herlig!
Selv hans vrede, er den ikke som bølge på bølge, hans tale, jager
den ikke tankerne op som fuglene i en skog, når skytteren trær
hastig in, hans gang, er den ikke let og slag i slag som ekko i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
