Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 SIGURD SLEMBE
Helga. Du vet ikke hvad du taler om.
Harald. Hør mine hunder, de stakkars bæst! Giv mig skjorten!
Begge. Vogt dig!
Harald. Når jeg har den på, så kan I bedre se hvorledes den
passer Pål.
Helga. Rør den ikke!
Harald. Skal den da ikke røre ved Pål?
Frakark. Farven smitter ænnu.
Harald. Da må det være fra eders hænder; ti dette er jo
kjøpe tøj.
Helga. Dine hunder tuter.
Harald. Ja, de tuter styggt. — Giv mig skjorten! (vu ta den.)
Helga. Det gjæller dit liv!
Harald. Nu spøker du.
Helga. Skulde det være dig som spøker?
Harald. Livet, mor, livet. — Tre års arbejd inbyr til en times
dans. — Pål skal se på fra sit skib!
Begge. Hvad siger han?
Harald. Aldrig har jeg bedt eder om noget, det jeg minnes;
men nu ber jeg om denne skjorte. Jeg har fåt en kjærlighed til
den, som røken til luftens barm, høstbladene til jorden, aftentåren
til græsset, eller en såret hjort til et gjæmme.
Frakark. Er det galskap?
Harald. Jeg sværmer mot denne skjorte! Det er ikke dens
farve, ti den minner om blod; ikke dens perler, ti de minner om
havets falskhed; — ikke dens gull, ti det minner om helvedes ild.
Men det er dens tre år, vævd in i den som gode tanker i en ond
handling, eller mening i en gals tale, eller Daniel ved Nebukad-
nesars gjæstebud. Giv mig skjorten, at jeg kan finne mig selv i
den — kun et øjeblik; ti længer varer dog ikke et menneskes
klarhed. — Hvad stort har I ment med den, kvinner? Er der
noget større æn at gi et gråtende barn trøst eller en mann
klarhed?
Helga. Harald, skån os!
Harald. Å, mor, det er bare spøk altsammen, bare spøk!
Eller kan der tænkes noget spøkefullere æn ræver som blir
rædde for sin egen skygge? Eller gjærrige kvinner som laster
sin båt, så den synker midtvejs? Eller en huntiger som opdager
at den har kjælet sin unge ihjel? Eller den ærgjærrige som dør
dagen før kroningen? — Sådan har jeg set livet ta fejl, og nu til-
sist ser jeg også døden gjøre det.
Begge. Men Harald, hvad er det?
Harald. Hyss, hyss! det pipler, det krabler i min ene finger,
den som rørte eders skjorte, den er blet frugtsommelig med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
