Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBE 89
av Eder, de er villige til med mig at se Sigurd ophøjet til Haralds
medkonge!
Koll. Hvad våger I?
Tjostulv. Og jeg tok det ærefulle ærend, fordi det nætop fører
mig dit, til disse mænn, til Trøndelag, til den store sten på Frosta-
ting, hvor Sigurd kåres?
Koll. Tjostulv!
Tjostulv. Dernæst tok jeg de to gårder, fordi det var en god
hjælp: med dem kan Sigurd hverve mange tilhængere i Trøndelag!
Koll. Oprører!
Tjostulv. Dernæst tar jeg Sigurd selv på mit skib!
Koll. Men dernæst gjør I den dårskap at fortælle Koll Sæ-
bjørnson dette!
Tjostulv. Men dernæst den varsomhed at lægge til: kongen
følger også med; — nu er han ombord på mit skib! Han ber
hilse at han ikke vil umake Eder, I har tjent så længe, I og
Hallkell og andre brave høvdinger skal få bli her tilbake som
væktere for den tomme borg! — Farvel, gamle mann! (Går.)
SJETTE OPTRIN
Koll (ualmindelig nedslåt). Just som jeg hadde ham i det trange sund,
får han lods ombord og står for fulle sejl til havs — med hele
mit livs arbejd! Er her da intet at gjøre? Hallkell, Bejntejn, nu
kommer I for sent, Sigurd er altså på kongens skib! Kongen,
kongen, kongen! — Offre sin gamle tro hjælp for en eventyrer!
Som alle svake flyr han dem som mener ham det vel, og tyr til
dem som tar ham avdage. Ti om et år har han ingen skygge av
magt, den borg av sikkre mænn han bodde i, blir væltet, og
landets fremtid lægges atter åpen for alle stormer! Var det ikke
sikkrere hvad vi bygde, æn at det kunde væltes i et øjeblik og
ved en eneste mann! Å, jeg har ofte tænkt det; bunden vi bygde
på, var lovløshedens, jo mere vi la i højden, des snarere tok det
fall! Men hvilken tilstand er usikkrere æn den gamle selvstyrer-
magts? Når var vi lovløsere æn i Jorsalfarers siste dager eller i
hans søns første? Værn, værn for os selv og vore love trængte
vi, og det bygde vi; nu er det kuldkastet! Ti Sigurd rejser de
gamle selvstyrerdager. En mann som i femten år og tross så store
lidelser ikke kan glæmme hvem han er, han må kjænne et uhyre
kall, han vil kun skape av sit eget hode, han vælter vore planer,
og landet skal atter skjælve i den enkeltes vilje. Men efter hans
død? stå som en rædd jomfru, som vænter sin bejler, forknytt og
umyndig. Så var det altsammen spildt. Så lever fremtidig kun et
minne om at vi væltet den unge Magnus, men ikke om hvad vi
Bjørnson: Samlede værker. IV. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
