Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magnus! Atten år gammel sat han i en øde nat! Ham vil jeg
løfte op på fløjel og bære in til hans venner. Men hvær den
som forlot ham, skal vises ut, hvær den som kjæmpet mot ham,
skal dø, hvær den som trosser os begge, skal også dø, ja, om de
var ti tusen! — Hvem ser mig der fra kroken? — Kan man se
sig selv .....? Feber fra det kolde vand. Ti ser jeg mig først
selv idag, hvem var jeg så igår? Slægten har en åbenbaring, den
enkelte kjænner ingen annen æn den han kan finne ut av sin
Skjæbne og sin trang. Det tør jeg kalle en åbenbaring, efter
femten års flugt at være ført hit. På denne nats is skulde min
vilje slipes. Dette tilflugtssted er med flittige takdrypp i tusen år
hulet ut for denne ene nats bruk. Atter der! Er du en annen
æn min egen tanke, så tal! Eller gå et steg imot mig, og jeg
skal sige du er til. Du gjør det! Man siger, at kun den som
skal dø, kan se sig selv. Skal jeg da dø? Ti nu ser jeg mig
selv, nu løfter jeg en hånd, nu sænker jeg den. Jeg er syk, jeg
må finne folk og redde mig. Jeg fryser, jeg vil sætte mig; se:
han i kroken sætter sig også. Å, hvor jeg skjælver, og dog
brænner mit hode, brænner med gnister av hundre tusen små
lys, å, hvis jeg dog skulde dø! Hvorfor døde jeg så ikke i
vandet, hvorfor dræpte de mig ikke! Nej, jeg skal ikke dø, men
jeg skal lide. Bare det snart lysnet i dagen, så jeg kunde finne
frem til folk.
TREDJE HANDLING
Kongebryggen i Bergen, fjorden op imot den, men så meget lavere at ingen båt sees, når den
lægger til. Stener i like avstand på den ene side og ut imot fjorden. Nat og ved juletid.
FØRSTE OPTRIN
En vakt. En nonne.
(Vakten sitter på en sten i bakgrunnen, nonnen på den annen side og i forgrunnen; hun ber sin
rosenkrans, foroverbøjd, stanser undertiden og ser mot fjorden.)
VAKTEN (synger).
(„Magnus blir blindet“.)
,,Å, lad mig ænnu én gang få se
op mot de tindrende stjærner!“
bad ung Magnus og sank i knæ,
det var ynk at se.
Alle kvinner i gråt sig fjærner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
